180 / 196
Frederiksberg - Storbykommunen i Hovedstaden
så afgørende var det, at de to regeringsparti
er fastslog, at spørgsmålet om Frederiks-
bergs indlemmelse ville være »skrinlagt«
med udligningsloven, og at der ikke siden
for alvor blev sat spørgsmålstegn ved det.18
Da Hovedstadskommissionen af 1939 bars
lede med sin betænkning i 1948 pegede kom
missionsflertallet således på en indlemmelse
af Gladsakse, Herlev, Rødovre og Hvidovre
kommuner samt hele Amager i Københavns
Kommune og oprettelse af 5 store kommu
nale enheder uden for København.19Selv om
Frederiksberg forblev uberørt, tog den ene af
kommunens repræsentanter i kommissi
onen, Borgmester Aksel Møller, stærkt af
afstand fra flertalsforslaget. De foreslåede
nye Vestegnskommuner var efter Aksel Møl
lers skøn for store, og med en tredobling af
arealet ville København blive en »Mammut
kommune«, der ville »få et ganske uhåndter
ligt administrationsapparat og være ganske
uden mulighed for at påkalde befolkningens
interesse for en virkelig medleven i det kom
munale styre«, ligesom den ville være »alt
for dominerende både i Hovedstadsområdet
og i forhold til det øvrige land«. Efter Aksel
Møllers opfattelse lå den rigtige størrelse for
en udbygget kommune i Hovedstadsområ
det på 100.000-200.000 indbyggere. Køben
havn »burde følgelig deles i 3-4 områder« og
det øvrige hovedstadssamfund bestå af
»nogenlunde lige store enkeltkommuner og
en overkommune til løsning af visse fælles
opgaver og som udligningsfaktor«.20
Hovedstadskommissionens flertalsforslag
blev aldrig fremsat i Rigsdagen og i de føl
gende år rullede debatten videre, uden at der
i det væsentligste blev rokket ved Hoved
stadssamfundets kommuneinddeling. 1 1952
fik de 20 sognekommuner i omegnen samme
delvise købstadskommunale status somGen
tofte havde erhvervet i 1934. Kommunalre
formen fra 1970 berørte omegnskommuner
ne på flere områder, men gik i det væsent
ligste uden omFrederiksberg og København,
der fik en række af de nye amtskommunale
opgaver, der fulgte efter reformen. 1990'ernes
arbejde med en hovedstadsreform ændrede
som bekendt heller ikke ved den kommuna
le struktur i området ud over etableringen af
Hovedstadens Udviklingsråd.
Fig. 7. Borgmester Aksel Møller (1906-1958) holder tale
foran Frederiksberg Rådhus i sommeren i 1957. Rådhuset
er et imposant monument over den selvbevidste kommu
ne, der med 1957-udligningsloven endnu en gang fik
bekræftet sin selvstændighed. Bygningskomplekset, der er
en a f de største kommunale administrationsbygninger i
landet, påbegyndtes i 1941, men stodførst færdigt i 1953
som følge a f krigsårenes materialemangel. Bygningen
erstattede det ældre rådhus på Falkoner Allé/Howitzvej
fra 1886 og de talrige kommunale administrationslokaler,
der siden som følge a fforvaltningens vokseværk var skudt
op rundt om i byen. (Frederiksberg Stadsarkiv).
177