Frederiksberg - Storbykommunen i Hovedstaden
stadskommunernes styrelse af 25.3.1933,
jf. Lovtidende, 1933, s. 329.
11.1 kraft af de ældre og nyere villakvarterer
og et stadig større antal beboelsesejen
domme med store lejligheder havde Fre
deriksberg i forhold til København et rela
tivt større lag af overordnede embeds-
mænd, fabrikanter, grosserere og selv
stændige i liberale erhverv. Fra omkring
1. Verdenskrig var andelen af 3-4 værel
ses lejligheder, der navlig tiltrak mellem
funktionærer og mindre selvstændige i
handel og håndværk, blevet stærkere
repræsenteret på Frederiksberg, mens
nybyggeriet i København i større skala
havde bestået af 2-3 værelses lejligheder.
12. Holm, Axel og Kjeld Johansen: Køben
havn 1840-1940, København 1941, s. 288-
289.
13. Indenrigsministeriet udpegede som for
mand næstformanden i landsoverskatte
rådet H.C. Henningsen og sekretær i
ministeriet Povl Valeur. Frederiksberg
Kommune beskikkede kommunaldirek
tør N. Westergaard, direktør for den juri
diske Forvaltning W. Harpøth, direktør
for de kommunale værker O.V. Kjettinge
og kontorchef i Skattedirektoratet Fritz
Hansen. København beskikkede direk
tørerne for skattevæsenet, lønnings- og
pensionsvæsenet og vandforsyningen V.
Buhi, V. Jespersen og Poul Sørensen samt
stadsingeniør A. Bjerre.
14. Betænkning vedrørende København og
Frederiksberg afgivet af den af Indenrigs
ministeriet under 30. april 1930 nedsatte
kommission, 1935, s. 9-12.
15. Samme s. 11-42 og 43-97. Emneordnede
sager: »København-Frederiksberg Kom
missionen«, pk. I-VIII, 1930-1935, Sekre
tariatet/Den økonomiske Forvaltning [A
10; Frederiksberg Stadsarkiv].
16.1 overvejelserne blandt Indenrigsministe
riets repræsentanter indgik også et fælles
organ svarende til det, man bl.a. kendte
fra London, Paris og Berlin, men det afvi
stes, da et sådant organ ville føre til kom
munal dobbeltadministration og i realite
ten til en kommunesammenlægning, hvis
udjævningen mellem de to bysamfund
skulle være total.
17. Betænkning vedrørende København og
Frederiksberg afgivet af den af Indenrigs
ministeriet under 30. april 1930 nedsatte
kommission, 1935, s. 98-129.
18. Rigsdagstidende, 1936-37, Folketingets
forhandlinger, sp. 887 og Tillæg B , sp.
103. Udligningsordningen bevirkede, at
kommunerne fik samme nettoudbytte af
en række skatteindtægter. Frederiksbergs
og Gentoftes udligningsbidrag var de
første år stort set lige store, men allerede
få år efter lå Gentoftes bidrag over Frede
riksbergs.
19. De fem kommunale enheder skulle bestå
af to nye storkommuner (Ballerup og Glo
strup) samt de tre eksisterende nordlige
forstadskommuner: Gentofte, Lyngby-
Taarbæk og Søllerød. Betænkning afgivet
af Hovedstadskommissionen, 1948, s. 59-
123. Emneordnede sager: »Hovedstads
kommissionen«, pk. I-IV, 1939-1950,
Sekretariatet/Den økonomiske Forvalt
ning [A10; Frederiksberg Stadsarkiv].
20. Betænkning afgivet af Hovedstadskom
missionen, 1948, s. 317-320.
Henning Bro, f. 1953, cand.mag., stadsarki
var ved Frederiksberg Stadsarkiv. Bøger og
artikler om grønlandsk og Frederiksbergs
historie, velfærdsstaten, boligforhold og
bolig- politik, industri- og byhistorie, arkiv
forhold samt økonomisk og social historie.
181