Previous Page  184 / 196 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 184 / 196 Next Page
Page Background

Frederiksberg - Storbykommunen i Hovedstaden

stadskommunernes styrelse af 25.3.1933,

jf. Lovtidende, 1933, s. 329.

11.1 kraft af de ældre og nyere villakvarterer

og et stadig større antal beboelsesejen­

domme med store lejligheder havde Fre­

deriksberg i forhold til København et rela­

tivt større lag af overordnede embeds-

mænd, fabrikanter, grosserere og selv­

stændige i liberale erhverv. Fra omkring

1. Verdenskrig var andelen af 3-4 værel­

ses lejligheder, der navlig tiltrak mellem­

funktionærer og mindre selvstændige i

handel og håndværk, blevet stærkere

repræsenteret på Frederiksberg, mens

nybyggeriet i København i større skala

havde bestået af 2-3 værelses lejligheder.

12. Holm, Axel og Kjeld Johansen: Køben­

havn 1840-1940, København 1941, s. 288-

289.

13. Indenrigsministeriet udpegede som for­

mand næstformanden i landsoverskatte­

rådet H.C. Henningsen og sekretær i

ministeriet Povl Valeur. Frederiksberg

Kommune beskikkede kommunaldirek­

tør N. Westergaard, direktør for den juri­

diske Forvaltning W. Harpøth, direktør

for de kommunale værker O.V. Kjettinge

og kontorchef i Skattedirektoratet Fritz

Hansen. København beskikkede direk­

tørerne for skattevæsenet, lønnings- og

pensionsvæsenet og vandforsyningen V.

Buhi, V. Jespersen og Poul Sørensen samt

stadsingeniør A. Bjerre.

14. Betænkning vedrørende København og

Frederiksberg afgivet af den af Indenrigs­

ministeriet under 30. april 1930 nedsatte

kommission, 1935, s. 9-12.

15. Samme s. 11-42 og 43-97. Emneordnede

sager: »København-Frederiksberg Kom­

missionen«, pk. I-VIII, 1930-1935, Sekre­

tariatet/Den økonomiske Forvaltning [A

10; Frederiksberg Stadsarkiv].

16.1 overvejelserne blandt Indenrigsministe­

riets repræsentanter indgik også et fælles­

organ svarende til det, man bl.a. kendte

fra London, Paris og Berlin, men det afvi­

stes, da et sådant organ ville føre til kom­

munal dobbeltadministration og i realite­

ten til en kommunesammenlægning, hvis

udjævningen mellem de to bysamfund

skulle være total.

17. Betænkning vedrørende København og

Frederiksberg afgivet af den af Indenrigs­

ministeriet under 30. april 1930 nedsatte

kommission, 1935, s. 98-129.

18. Rigsdagstidende, 1936-37, Folketingets

forhandlinger, sp. 887 og Tillæg B , sp.

103. Udligningsordningen bevirkede, at

kommunerne fik samme nettoudbytte af

en række skatteindtægter. Frederiksbergs

og Gentoftes udligningsbidrag var de

første år stort set lige store, men allerede

få år efter lå Gentoftes bidrag over Frede­

riksbergs.

19. De fem kommunale enheder skulle bestå

af to nye storkommuner (Ballerup og Glo­

strup) samt de tre eksisterende nordlige

forstadskommuner: Gentofte, Lyngby-

Taarbæk og Søllerød. Betænkning afgivet

af Hovedstadskommissionen, 1948, s. 59-

123. Emneordnede sager: »Hovedstads­

kommissionen«, pk. I-IV, 1939-1950,

Sekretariatet/Den økonomiske Forvalt­

ning [A10; Frederiksberg Stadsarkiv].

20. Betænkning afgivet af Hovedstadskom­

missionen, 1948, s. 317-320.

Henning Bro, f. 1953, cand.mag., stadsarki­

var ved Frederiksberg Stadsarkiv. Bøger og

artikler om grønlandsk og Frederiksbergs

historie, velfærdsstaten, boligforhold og

bolig- politik, industri- og byhistorie, arkiv­

forhold samt økonomisk og social historie.

181