182 / 196
Frederiksberg - Storbykommunen i Hovedstaden
og skattekontoret og kontorerne for fattig- og
skolevæsenet samt stadsingeniøren opbyg
gedes. I år 1900 blev kommunen udskilt fra
Københavns Amtsrådskreds og fik i endnu
højere grad købstads-mæssig status. Med
købstadsloven fra 1919 betragtedes kommu
nen endelig som købstad og fik fuldt køb
stadsstyre. Inden da var den kommunale
administration opdelt i særlige forvaltnings
afdelinger, og inden for disse rammer
udbyggedes kontorsystemet og et stort antal
institutioner i de følgende årtier. Hermed
blev kommunen på det tekniske område og
inden for skolevæsenet og det sociale områ
de gearet til at løse de opgaver, storbysam
fundet krævede.
Det er her værd at bemærke, at de distrikter
og kommuner, der blev indlemmet i Køben
havn i 1901 og som af Hovedstadskommissi
onen i 1948 blev foreslået sammenlagt med
København, var rene landkommuner, hvor
den kommunale status, administration og
styreform og de landkommunale beskat
ningsregler ikke matchede storbyens krav.
Endelig havde Københavns Kommune ved
opkøb af meget betydelige landbrugsarealer
forsøgt at få indflydelse på de pågældende
kommuners udvikling. Dette blev ikke tilfæl
det på Frederiksberg. Her erhvervede Frede
riksberg Kommune selv omkring år 1900 sto
re arealer i de vestlige landdistrikter for at få
herredømme over den fremtidige bebyggelse.
At kommunen siden slutningen af 1800-
tallet indgik aftaler om en hensigtsmæssig
løsning af fællesproblemer med Købehavns
Kommune og det øvrige hovedstadssam
fund må også betragtes som en væsentlig
årsag til, at der ikke for alvor blev pillet ved
Frederiksbergs kommunale selvstændighed.
Allerede tilbage i 1800-tallet etableredes et
tæt samarbejde med København om kloake
ring. Efter århundredskiftet gennemførtes
Fig. 8. Frederiksberg byvåben, som kunstmaler E. Ron-
dahl i 1901 gengav på det kobberskjold, der ophængtes i
kommunalbestyrelsens mødesal. Allerede inden udskillel
sen a f amtskommunen trådte i kraft ønskede kommunal
bestyrelsen, at kommunen som landets øvrige købstæder
fik sit eget byvåben. Byvåbenet blev fremstillet a f arkivar
ved Rigsarkivet Anders Thiset og blev kongeligt stad
fæstet i august 1899.1 våbenets historiske motiver sym
boliserer muren byen, træerne landet og kronen den kon
gelige oprindelse, mens jagtfalkene henviser til, at lan
dets enestefalconeri havde sit sæde på Frederiksberg.
(Frederiksberg Stadsarkiv).
delvis fælles vandforsyning (1911) og et tæt
samarbejde omkring de særlige sociale og
økonomiske problemer under 1. Verdens
krig, og i 1919 overtog Københavns Sporveje
driften af de frederiksbergske linjer.
I mellemkrigstiden indlemmedes Lade
gårdens gamle grund i København (1924);
der blev samarbejdet om trafiklinjer og egns
udvikling og i 1935 blev der opnået enighed
om en økonomisk udligning mellem de to
kommuner. Med den gradvise udbygning af
den kommunale forvaltning og styreform og
de nævnte samarbejdsrelationer opfyldtes de
betingelser, statsmagten allerede ved Frede
riksbergs omdannelse til en selvstændig
179