177 / 196
Henning Bro
lebespisning, skoletandpleje og skole
lægeordning, ligesom flere private folke- og
gymnasieskoler blev kommunaliseret. For at
modvirke boligmangel og arbejdsløshed
opførte kommunen en række boligkomplek
ser og gav støtte til almennyttigt og privat
byggeri, og via en aktiv byplanlægning sik
redes en åben og velordnet bebyggelse i de
nye vestlige bydele. Desuden anlagdes et
stort antal nye veje og et forbrændingsværk,
og der gennemførtes udvidelser af nettet for
gas, el og vand samt en kommunalisering af
gas- og elværkerne.
Med det større antal opgaver fortsatte den
kommunale administrations vokseværk, og
en række nye afdelinger og kontorer blev
koblet på det forvaltningssystem, der var
etableret ved århundredets begyndelse. Her
til kom så periodens lovgivning, der førte til
flere offentlige reguleringer, en udbygning af
det sociale sikringssystem og dermed også
nye kommunale opgaver. F.eks. bevirkede
sociallovgivningen fra 1933, at kommunen
oprettede et ganske stort socialkontor, der ud
over et sekretariat opdeltes i fire specialafde
linger til administration af de forskellige
ydelser og reguleringsområder.9
Hvad angår Frederiksbergs placering i det
kommunale system havde kommunen ved
udskillelsen af Københavns Amtsrådskreds
formelt set ikke fået købstadsstatus, men reelt
var den i næsten enhver praktisk henseende
blevet sidestillet med landets øvrige købstæ
der. Det lå derfor helt i forlængelse af udskil-
Københavns
Kommune før 1901.
Det indlemmede
Brønshøj distrikt.
Det indlemmede
Valby distrikt.
Det indlemmede
Sundbyerne distrikt.
Fig. 6. Frederiksberg og de københavnske indlemmelser i 1901. Grafisk bearbejdet a f Henrik Madelung-Petersen, Frede
riksberg Kommune.
174