Carl Trock
sogn, og blev gift med en datter. Også han
havde nok påvirket N. Som ung havde Munck
ved juletid skrevet »om Fattigdommen i
Kjøbenhavn«, hvor han lod tallene tale: 9% af
Kbh.s indb. var under fattigvæsenet, og 1/3 af
Christianshavns indb. modtog offentlig
understøttelse af en art. Men Gud være lovet,
vi har hos os ikke kendt noget til de socialisti
ske ideer. Fra 1906-13 skrev Munck »Opteg
nelser« dvs. erindringer, hvor der bl.a. stod:
De 40 år har vist at jeg tog fejl; det »Gud være
lovet« ønsker jeg uskrevet, »thi største Parten
af den Forbedring, som nu er indtraadt, er vit
terlig Arbejdernes eget Værk«. Jul. Clausen og
P.F. Rist »Memoirer og Breve« XXXVI, s. 116,
Kbh. 1922.
35. Johs. N. var søn af Peder Nordentoft Thomsen
(1833-1910), sognepræst i Brabrand 1873-1910,
da et landsogn i Århus' omegn.
36. Ligeså intenst som N. havde virket for de fat
tige på Amager, ligeså intenst virkede han for
Danmarks forsvar, opgav præste- og provste-
stilling for at være med til at starte dagbladet
»Hovedstaden« og var dets udmærkede
redaktør 1913-17, opsøgte for forsvarssagen
forsvarsm inister P. Munch, havde søgt at få
private samtaler med Frederik VIII og søgte til
sidst ligeså forgæves samtale med Christian X
ved at liste sig frem til Sorgenfri Slot.
37. Om »Kristendom og Socialdemokratiet«,
optaget i Johs. N.s »I Tjeneste« 30ff., Kbh. 1928.
38. Dansk Kirketidende 1905 279 i rubrikken »Pri
vate Meddelelser om ledige Embeder«, gerne
skrevet af formanden i embedet og det er den
helt givet her. Der kunne være tilføjet: Menig
hedssamfund, over 100 medl.; Landsarkivet
har fra Nathanaels sogn (nr. 41) under K: Med
lemsprotokol 1900-1958 og regnskabsprotokol
1900-1931.
Carl Trock, f. 1922, cand. teol., provst. Artikler og
afhandlinger om dansk kirkepolitik efter 1870.
160