160 / 196
Sundby og Nathanaels kirkesogne og defattige
beligt arbejde og dr. phil, 1869 landsbypræst
på Sjælland, 1880 sp. Helligåndskirken Kbh.,
1886 Holmens provst, 1895-1909 Sjællands
biskop. Provst L. Koch havde påført: Ham
bekendt har S. »gjort god fyldest i den ingen
lunde lette stilling ... han er en alvorlig og
arbejdsdygtig mand ... som har efterladt sig
godt minde i sin forrige Virksomhed«. Skønt
det vil være beklageligt, hvis Sundby igen skal
skifte præst, måtte han anbefale på det bedste.
H.L.S.P. Koch (1837-1917) var efter præsteår
på Falster sognepræst i Brønshøj 1880-92 og i
Glostrup 1892-1907 samt provst for Sokkelund
herred 1882-1902.
17. Ansøgninger om præsteembeder er kun opbe
varet til 1915; men det synes ikke sandsynligt,
at S. derefter søgte bort.
18. Levnedsskildring til ordenskapitlet af 23/6
1906 er den ældste kilde der nok findes til skil
dring af S.s gerning i Sundby, hertil kommer
»Før og Nu, historisk, topografisk Tidsskrift«
ved F. Zachariae, om Amager 8.-9. årgang,
1922-23, 289-408 med interview af Schnee
kloth.
19. 31/10 92 indviedes den nye skole på Øre
sundsvejen. Taler var provst L. Koch, skole
væsenet havde jo gejstligt tilsyn. Koch
begyndte: Meget som før stod fast, er nu rok
ket, glæde over hvert nyt fremskridt mod bed
re oplysning er dog fælles. Derfor takkede han
Taarnby kommune for »den smukke skole
bygning« og hvad der var gjort for at forbedre
lærernes stilling. Fattigvæsenet og skolevæse
net udgør en kommunes hovedudgifter. Det
er sørgeligt når det første sluger flest penge,
Koch mente ikke, at der derfor burde spares
på det sidste. Dernæst kom, pænt indpakket,
kritik af tidens rørelser: Skolen skal bygge på
den grund, som hjemmene lægger. I vore dage
skal samfundet oftest have skyld for alt, der
ikke er i orden. Skolen er frihedens hjem, men
uden »Orden og Tugt« er der ingen frihed. Nu
om dage tales der om samfundsonder, men få
tænker selv og lader andre tænke for sig, og
giver sig »et af de Partier eller Foreninger, hvor
af vi er hjemsøgte i Vold«, hvor forslidte ord
vinder bifald. Hellere være eneboer i ørkenen,
end give sig sådanne i vold, hvor man skal tæn
ke som alle andre. Vi må for fremtiden håbe, at
der er folk, som vil være sig selv, ikke blot være
i en stor flok. Overfor flid, nøjsomhed, ærbar
hed og udholdenhed står dovenskab, utugt,
drukkenskab og ustadighed, det sidste straffer
sig selv. I skolen skal børnene lære, ikke at leve
for sig selv, men for andre. Lad børnene opbyg
ges af hvad de ser hjemme og sluttede provst
Koch: Gud være med skolen, lærerne og ele
verne og deres forældre og med at lyse velsig
nelsen over dem alle. Privattryk.
20. »Før og Nu«, 341ff.
21. Efter L.V. Nielsen, der blev sognepræst på Fejø
kom 1896 den nyuddannede præst H.F.
Rasmussen.
22. Lisa Elsbøll: Fra Sundby til København, især
143 og 151.
23. Den tidl. nævnte levnedsskildring til ordens
kapitlet.
24. Nægtelse skete ikke på grund af brylluppet på
rådhuset, men fordi brudeparret eller en af
parterne selv - eller ved en kommissær/agi
tator? - havde afgivet en erklæring om, at de
ikke tilhørte noget anerkendt trossamfund og
dermed faktisk havde sagt, at de ikke tilhørte
folkekirken, hvad der ikke altid var parterne
klart. Det skabte problemer for præsterne, 1887
var spørgsmålet om de kunne døbe børn af
forældre, der stod udenfor folkekirken, det
ordnede ministeren J. Scavenius og biskop Fog
bl.a. derved, at børnene ikke skulde undgælde
for forældrenes uklarhed (Kirkehistor. Saml.
1966 124f), men uklart var det ved begravelser,
sådan som Schneekloth fremdrager det. Der
var rod, det vidner en lang række enkeltaf
gørelser fra ministeriet om, og præsterne stod
157