155 / 196
Carl Trock
snart talte, han skulle begynde en kæmpeop
gave og betale dyre lærepenge. Heldigvis
lønnede Kirkefondet en hjælpepræst, som
kunne holde søndagsskole og så der var 2 til
med en tom ølkasse som talerstol at kunne
holde friluftsmøder.
19373 skrev Nordentoft erindringer: Om
Kirkefondets »i bedste Forstand demokrati
ske Syn« uden forskel på rig og fattig, med
sans for lægfolkets ret og betydning i kirken
og med forståelse af sognets krav på sin
præst, modsat det almindelige syn den gang
af storbyens præster, der betragtede sig som
valgmenighedspræster - dette nye syn »tog
mig med Liv og Sjæl, og jeg gik glad ind i
Kampen dels mod gammel død Højkirkelig
hed og dels imod den uretfærdige og ofte
hadefulde Bedømmelse af Kirken... fra
Arbejdernes Presse og politiske Førere. (En
Bedømmelse, som til en vis Grad bliver for-
staaelig, naar man tænker paa Kirkens Syn
der i den forudgaaende Tid - Synder især
ved Tavshed)«.
»Det var i den store Lockouts Aar« at jeg
kom som præst.34Fra da af »skriver jeg min
ændrede politiske og sociale Indstilling«. Jeg
var opvokset i et konservativt hjem.35Som
student hyldede jeg Estrup, men havde
aldrig kendt til og derfor heller aldrig for
stået arbejdernes liv og kår. Som præst kom
jeg dem nær, »og det gør en stor Forskel, om
Arbejdsløshedsstatistik og Lønforhold« er
tal på hvidt papir eller det gælder »ens Ven
ners Ve og Vel... deres Frygt og Kamp, deres
Børns Fremtid«. Socialdemokrat blev jeg
ikke, jeg har ikke haft nogen tro på statens
overtagelse af al produktion, uden frit initia
tiv, dets risiko, men også dets drivkraft. Og
Socialdemokratiets stilling til forsvarssagen
var en afgjort hindring for tilslutning.36»Men
siden 1899 har hele min Sympathi og al min
Interesse været paa Underklassens Side i den
Tig. 4. Johannes Nordentoft Thomsen (1868-1948), sogne
præst ved Nathanaels kirke 1899-1905. Her fotograferet i
Akademisk Skyttekorps uniform ca. 1890 blandt en grup
pe teologistuderende i civil. Det viser en a f hans stadige
hovedinteresser, forsvarssagen. En anden ligeså stadig var
atfå forbedret defattiges kår ved at ændre samfundsforhol
dene. Lockouten 1899 lærte den unge præst socialforståel
se. Udsnit a ffoto ved Chr. Neuhaus, Det kgl. Bibliotek.
sociale Kamp. Jeg forstod nu, at Kirkens
Barmhjertighedsarbejde altfor ofte havde
tilsløret dens Blik for Retfærdighedens Krav
- og for Umuligheden af, at Godgørenhed
alene kunde andet end sætte nogle Lapper
paa det gamle ubrugelige Klædebon. Nej,
der maa en radikal Ændring af Samfundsfor
holdene til... ad Lovgivningens Vej. Fremfor
alt maa da kristne Mennesker derfor være
politisk interesserede og paa lovlig Maade
arbejde for en saadan dybtgaaende Foran
dring«. En kristen kan godt være konserva
152