154 / 196
Sundby og Nathanaels kirkesogne og defattige
København
Holmbladsgade
le-!“s:er
Fig. 3. Holmbladsgade med Nathanaelskirken indviet 1899. Kirken blev tegnet a f Christiansborgs arkitekt Thorvald Jør
gensen. Postkort i Københavns Bymuseum.
at læse dansk og historie. Blandt studenter i
et kollegieliv oplevede N. spændingerne
mellem brandesianere og deres idealiseren
de modpart. 1893 fik han tilbudt et vikariat
på Herlufsholm, det blev til 5
l/i
års arbejde
og venskab med unge lærere blandt dem
Hans Koch, der tænkeligt fik ham interesse
ret i Kirkefondets arbejde. 19/3 1899 var
Nordentoft præst ved den nye kirke påAma
ger.31
191132skrev han om sine præsteår: Natha
naelskirken hilstes ikke med begejstring af
sognets folk, men med en vis »overbærende
Velvilje« og nok nogen fjernfølelse. Det var
overvejende folk indvandret fra landet. Men
»Ord omGud og omJesus« kunne »ikke give
Mad paa Bordet og ikke skaffe Arbejde«. En
vis venlighed var trods alt hurtigt at spore. I
Kirkefondets kirker blev der ikke gjort for
skel på fattig og rig, på dem, der betalte ved
kirkelige handlinger og dem, der ikke gjorde
det. Gror der intet af velvilje, så bereder den
dog jordbunden. Menighedsplejens hjælp
har vel også lukket en og anden dør op for
Evangeliet, men hvad »den tog af Tid og Tan
ker for den egentlige Præstegerning. Ak,
hvor var der Fattigdom i Nathanaels Sogn i
de Dage! Bundløs Fattigdom i de gamle Røn
ner«. De virkeligt troende i sognet var mest
baptister og metodister, der så med uvilje på
folkekirken. De få »sande Kristne, der meld
te sig til Samarbejde med den nye Præst« var
151