Sundby og Nathanaels kirkesogne og defattige
tiv, men kun med dette mål for øje. Det lærte
jeg af livet selv mellem fattige venner, lærte
at der ikke er et socialt evangelium, men ikke
noget sandt og ægte evangelium som ikke er
socialt.
Det lærte jeg som en af Kirkefondets
præster - »maaske dengang den eneste af
dem, der ikke hørte til indremission«. Det
var en lykke og en glæde at begynde der -
før jeg foråret 1905 kom til »Danmarks rige
ste sogn, Hellerup«.
10/6 1904 skrev Nordentoft i Kristeligt
Dagblad en replik til bladet der havde mis
billiget, at han skrev i Social-Demokraten.
Det gjorde han ikke i tiltro til, at han kunne
få partiførere eller journalisterne der til at
opgive fjendskabet mod kirke og præster,
men alene for at få 40.000 i tale, så de dog
kunne høre et ord fra positiv kristelig side.
Jeg går til arbejderne, hvor de findes. Kriste
ligt Dagblad vil sige dem, at kristendom og
socialisme umuligt kan forenes. Jeg vil sige:
»I kan godt være Kristne, fordi I er Socialde
mokrater«. Og omvendt: »I kan godt være
Socialdemokrater, fordi I er Kristne«. Efter
mit skøn er bladets holdninger overfor fag
foreningerne en »alvorlig Hindring for Guds
Riges Komme her i København«.
Bladet beklager de ukloge strejker, men hvis
man som jeg finder »den nuværende Forde
ling af Samfundsgoderne i høj Grad uretfær
dig og ukristelig, bliver man noget varsom
mere« med at tale om uretfærdige strejker.
Ofte måtte N. udbryde ved at læse det blad:
»Giv dem dog den Ret, de har!« Det er vejen
til at få mennesker i tale, at give dem den ret,
de har, og derefter tale om den uret, de har.
»Jeg er ikke Socialdemokrat; men jeg vil gan
ske vist følge dem et godt stykke frem ad
deres Vej«. De har ret i, at vi må ud af »den
nuværende uudholdelige Tilstand.«37 - Jo,
Nordentoft talte i tide, nøjedes ikke blot med
i mere eller mindre tilgængelige skriverier at
udtrykke sin mening.
Da han flyttede skrev han om vilkårene i
Nathanaels sogn til mulige ansøgere den ori
entering: »Netto-Indt. c. 3800 Kr. - Husleje
700 Kr., Skat 136 Kr.« Boligen sammenbygget
med kirken, og om Sognet: »Nogle Bapt. c.
30 (Sognebåndsløsere) til (Sognepræsten) i
Sundby. Men(igheds)raad: Indr. Miss. - og
Centrumsfolk. Bef.(olkningen) saa godt som
udelukk. Social-Demokr., er velvillig stemt
p.Gr.af Kirkefondets demokr. Arbejdsmaa-
de. Dog endnu lidet virkeligt Liv.« Stort
Arbejde i K.F.U.M. og U.K., Blaa Kors, Søn
dagsskole, Men.(igheds)pleje o.s.v. Stor
Trang til Hjælp; af den Grund store Krav til
Præstens Arbejdskraft, Helbred og Pung. En
Sygeplejerske til Raadighed. K.fondet lønner
en ord. Medhj. Emb. kræver megen Udhol-
denh. og Evne til at lede og styre. Forstaaelse
af Bef.s sociale Kamp og Sympati for dens
økonomiske Frigørelse vil lette hans Arb.
betydeligt.«38
Kan nogen bebrejde Nordentoft, at han
flyttede, eller at de 3 første præster i Sundby
gjorde det efter omtrent tilsvarende åremål.
Men respekten for Schneekloth stiger unæg
telig.
Sundbypræstens embedsbogviser, at Schnee
kloth fraministeriet via biskoppen og provst
en (den vanlige tjenstlige gang) modtog et
svar af 17/111902 på et brev omgodkendelse
af hans ansøgning om, at pålignede præste-
og klokkerpenge (Københavner-ordningen)
på 4.586 kr. fordeltes, så sognepræsten fik
2.000 kr., klokkeren (kordegnen) 1.500 og gra
veren 500 kr., mens resten foreløbig tildeltes
den ordinerede medhjælper. Bispen, der hav
de anset den præstelige betjening i Sundby
for langtfra fyldestgørende med sognets sta
digt øgede folketal, foreslog en ordning ana-
153