161 / 196
Carl Trock
usikre, borgerlige begravelser kunne ske på
folkekirkens kirkegårde, men hvordan? - Tal
let for bgl. gifte var ikke stort, men det var ste
get jævnt og var 1895 250 par, hvoraf alene
manden i 200 tilfælde havde erklæret sig uden
for kirken, så kunne der ske bgl. vielse
25. Landstingets Forhandl. 1896/97 sp. 151-168.
26. Se Love-Exp. for nævnte datoer. - 22/1897 hed
det vedr. folk udenfor folkekirken, at her hav
de der manglet regler, men præsterne fik ret,
ikke pligt til at fungere. Yderligere fik aner
kendte trossamfund ret til at bruge deres ritu
aler på kirkegårdene, når de var godkendte af
m inisteriet, og ændringer forudsatte dettes
godkendelse. Indpakket stod, at begravelser
uden en dertil berettiget præst medvirkede
»skal det være tilladt« ved begravelser af folk
udenfor folkekirken, at der bedes »Fadervor
ved Graven« og synges passende salmer, god
kendt af sognepræsten, »i Kjøbenhavn af
Biskoppen«. Sker der overtrædelse kan en
præst få forbud mod at fungere, sker det gen
tagne gange kan tilladelse til at bruge ritualer
tages tilbage.
27. Den lidt løse betegnelse skyldes embedsbo
gen. 1889 havde præsten Henry Ussing ivret
for at hjælpe på Kbh.s kirkelige nød i de få sto
re sogne med hastig betjening af mange fatti
ge under ét. Der skulle flere små sogne, flere
præster og flere kirker til. Ussing og en kreds
af venner fik kultusministeren til at nedsætte
en kommission derom. Uden at afvente resul
tatet derfra enedes 7 lægmænd 18/10 1890 om
at begynde en indsats med »Udvalget for Kir
kesagens Fremme i København«. Den nedsat
te kommission kom med forslag om store én
gangs tilskud fra stat og kommune for at kom
me i gang med kirkebyggeriet, men godsejer
ne i Landstinget stoppede den unødvendige
støtte til den rige hovedstad og Kbh.s borger
repræsentation var ikke meget positiv. 1896
dannedes »Det københavnske Kirkefond«
som et halvofficielt initiativ med bredt - dog
med nogen tendens - sammensat bestyrelse
og Sjællands biskop som formand; det betød
bl.a. en tilladelse til indsamling St. Bededag i
kirkerne landet over til kirker i Kbh. Se Kam-
ma Struwe: Kirkerevolution i 1890'erne, især
167ff og 299ff (Kbh. 1995), citeres Kamma
Struwe i det flg. og Historiske Meddelelser
om København 1998 172 ff. - Formand for for
retningsudvalget blev Harald Westergaard
(1853-1936), statistiker, nationaløkonom, pro
fessor i statsvidenskab 1886-1924. Han kendte
årsager til fattigdommen i Kbh. og følte sig
forpligtet til at ændre forholdene, men kirke
sagen gav ham ikke tid til at gennemarbejde,
hvordan det kunne ske, tillige frygtede han at
de idealt indstillede vilde få følgeskab af folk,
der blot ville bekæmpe socialismen. Kamma
Struwe 71f og Torben Christensen i Kirkehi
stor. Saml. 1976, især 302f, 319.
28. Embedsbogen. -1 7/ 2 1 8 9 9 skrev Kirkefondets
sekretær pastor Julius Friis Hansen til Nor
dentoft om hvad han havde aftalt med Schnee-
kloth om løn. Om 2 væsentlige principper så
Friis Hansen gerne drøftelser med N.: 1) Om
betaling for brug af kirken, hvor der i Sundby
var »et helt Regulativ«, mens Kirkefondet ikke
fordrede betaling og 2) at N.s virke for fondet
blev ordnet, så N.s løn ikke blev højere, hvis
offer og accidenser indbragte mere, men hel
ler ikke gik ned i løn, hvis de mindskedes.
Fondets præster på Vesterbro var særdeles til
freds med den ordning, som på én gang befri
er præsterne for »Fristelsen til paa den Maade
at arbejde for deres egen Fordel« og gør sog
nefolk klart, »at Præsten slet ingen Fordel hav
de af deres Offers Størrelse«.
29. »Foreningen til Opførelse af smaa Kirker« var
stiftet 1886 efter et kirkemøde, nogle kvinder
begyndte indsamling til kirkebyggeri, når de
var opført overlod foreningen dem til Kirke
fondet, Kamma Struwe 47ff.
158