9 / 237
om, at nu måtte løftet om privilegier til hovedstaden ind
fries. Og det blev det altså 24. marts.
De københavnske borgeres sag og krigsbegivenhederne
er følgelig vævet ind i hinanden. Vil man vide noget om
det ene, må man også beskæftige sig med det andet. Når
derfor stadens historiske tidsskrift Historiske Meddelel
ser om København har ønsket at mindes disse begiven
heder ved en række artikler, har det været naturligt at
bringe behandlinger såvel af de civile som af de militære
begivenheder.
Arkivar, dr. phil.
Gunnar Olsens
afhandling viser, hvor
dan privilegierne affødtes af udviklingen, og den giver en
skildring af menigmands kår i disse trange tider. Pro
fessor, dr. phil.
Thøger Bang
uddyber spørgsmålet om,
hvordan Københavns fæstning så ud. Museumsinspektør,
cand. mag.
Finn Askgaard
udreder det spegede spind af
udenrigspolitiske begivenheder, der førte frem til den hol
landske undsætning, uden hvilken hovedstaden ville have
været fortabt. Og endelig fortæller museumsinspektør,
mag. art.
Sigvard Skov
om de spor, som begivenhederne
1657-60 har sat sig i litteratur og kunst.
Københavns kommunalbestyrelse har ønsket, at disse
afhandlinger skulle kendes i videre kredse end dem, tids
skriftet almindeligvis får i tale, og den har derfor foran
lediget, at nærværende særtryk udsendes i et særligt
udstyr.
S igurd Jensen
redaktør af H istoriske Meddelelser
om København.