11 / 237
B O R G E R N E U N D E R B E L E J R I N G E N
Af GUNNAR OLSEN
Krigsudbruddet
Søndag d. 8. august 1658, i kirketiden, spredtes i Køben
havn det rygte, at Karl Gustav havde brudt Roskildefreden
og på ny angrebet Danmark. En svensk flådeafdeling blev
set fra Dragør, og meddelelser om Karl Gustavs landgang
havde nået byen. Skønt rygterne endnu var løse, tvivlede
man ikke om sandheden. En voldsom angst greb byen,
»Thi det er ret som utrolig, hvad hjertens angst alle mand
tillige over slig sørgelig tidende såvel mænd som kvinder
og børn var påkommen«,1hedder det. Man vovede end ikke
helt at se den fulde sandhed i øjnene. Det måtte vel kun
være et forsøg for at skræmme Danmark til at opfylde
Roskildefreden til punkt og prikke. De to rigsråder, Mo
gens Høeg og Kristen Skeel, der straks var sendt ud for at
møde Karl Gustav, måtte vel kunne afvende faren, måtte
kunne komme tilbage og melde, at der ikke var tale om
krig, kun om en demonstration.
Nogle var, som det er sagt, ganske forsagte og vidste
ikke, hvad de skulle gribe til, andre fnyste af forbitrelse
imod deres troløse fjender, og besluttede at fægte for de
res fædreland indtil sidste blodsdråbe.
Blandt de første, der reagerede aktivt, var renteskrive
ren Jens Lassen. Han var en patriotisk sindet mand, og
han havde nylig gjort op, at hans fordringer på kronen be
løb sig til 138.000 rigsdaler, en fordring, der næppe ville
være mange skilling værd hos Karl Gustav. Var det pri
vate interesser eller fædrelandskærlighed, der drev ham,