12 / 237
10
Gunnar Olsen
nok er det, allerede samme dag forfattede han et opråb til
sine medborgere om, at de skulle forsvare sig. De måtte
i den tilstundende fare vise, at de var danske inænd og
ikke vanslægtede. Frygten for at nedknuges under åget
måtte få dem til at forsvare sig og overflytte den ære, de
havde fået fra forfædrene, på deres børn og efterkommere.
Men, og nu kommer den nøgterne forretningsmand frem,
- krigen krævede ikke alene mod, den krævede også penge.
Der måtte kunne hverves soldater. Han ville selv betale
50 soldaters hvervning og underhold, og han opfordrede
sine landsmænd til at gøre det samme.
Samme dag traf man også de første militære foranstalt
ninger. Disse måtte have et dobbelt sigte; man måtte være
i stand til at afslå en øjeblikkelig storm og tillige forbe
rede sig på at kunne udholde en lang belejring. Der blev
givet ordre til at hugge palisader og spanske ryttere, at
lave batterier og træværker, og der skulle af hensyn til
eventuelle spioner udarbejdes en fortegnelse over alle
fremmede, der opholdt sig i byen.2
Næste dag, den 9. august, blev forsvarsbestræbelserne
stærkt udvidet. Der blev givet befaling til at udarbejde
ruller over alle købmandssvende og håndværkssvende, for
at komme til klarhed over, hvor mange af dem der kunne
gå til voldene. Ligeså fik studenterne opfordring til at
melde sig til forsvaret. Borgerne fik befaling til at holde
et stort kar fyldt med vand i beredskab mod brande, til
samme formål skulle de hver især skaffe sig en rå okse
hud, og endelig skulle hver mand samle 100 kampesten
»til at slå i hovedet på svenskerne, hvis de stormede«. Der
skulle skaffes tømmer til fæstningsværkerne, hvor det var
at få. Gøngerne på Frederiksborg Slot blev kaldt til Kø
benhavn, og det blev påbudt, at husene i forstæderne
skulle nedbrydes eller afbrændes - en ordre, man dog tø
vede til sidste øjeblik med at udføre. Endelig blev det på
budt præsterne, »at de af prædikestolene deres tilhørere