18 / 237
16
Gunnar Olsen
akcise. Borgmestre og råd skal kunne pålægge skatter på
alle, »hvad stands personer de og kunne være«. Ingen skal
være forskånet for at deltage i vagten i staden. Alle ind
byggere skal svare til Københavns byting og være borg
mestre og råd undergivet i gældssager - et særligt hårdt
slag imod adelen. Borgerne skal kunne eje bøndergods
med samme friheder som adelen.
Politisk sigte havde kravene om, at borgmestre og råd
samt borgernes ældste skulle have adgang til forhandlin
ger med kongen og rigsrådet, når der skulle foretages for
andringer i told og akcise eller med handelen, men navn
lig kravet om oprettelse af et råd på 24 eller 30 borgere,
som, »når fornødenhed det udfordrede, med borgmestre
og råd menighedens nødtørft kunne overveje og derom
med dem handle og slutte, hvis efter tids og lejligheds til
stand for gavnligt eragtes kunne«.
Og endelig hedder det »Derhos og nådigst måtte tilla
des, at borgmestre og råd herudi staden deres anliggender
på menige byens og andre forretningers vegne, for Hans
Kongelig Majestæt personligt selv måtte andrage«.
Selv om disse krav ikke direkte sigtede mod en forfat
ningsændring, så rummede de dog spiren til en sådan i
sig. Kravet om de 24 eller 30 mænd havde en tydelig brod
imod magistraten. Det sagde klart nok, at den ikke ansås
for at være i stand til at varetage borgernes interesser på
tilfredsstillende måde.
Hvad de gavnlige anordninger angår, ønskede borgerne
havnens oprensning og nogle toldreformer, men de kom
også ind på det ømtålelige kreditorspørgsmål. Borgerne
havde givet kronen forstrækninger, hedder det, de har
måttet savne kapital og renter, så der var stor pengeman
gel, som havde svækket handelen, og mange var kommet
fra kredit, næring og velstand og havde måttet udstå spot,
hånhed og fortræd. Ja, man havde spurgt manges ruin og
undergang. Derfor måtte kongen og rådet finde på midler,