24 / 237
2 2
Gunnar Olsen
havn, lagde han dem det for: dersom borgerne havde fået
sådanne privilegier, tvivle vi ej på, at de jo stå en pust
ud. . . . Blive vi afslagne og har ingen at secundere os
straks i nærværelsen, giver det dem mod og os forskræk
kelse; vi må have flere folk«.11
På voldene
Var det et mirakel, der skete, da København ikke blev lø
bet over ende i første omgang? Der var i datiden såvel som
senere hen en tilbøjelighed til at forklare det således.
Navnlig har man peget på fæstningsværkernes elendige
tilstand. Gravene var uden vand og voldene sammen
faldne, så man kunne køre over dem, hedder det. Navnlig
den svenske general-kvartermester Erik Dahlberg har
skildret, i hvilken rystende ringe tilstand befæstningen
befandt sig. Han, der selv nylig havde undersøgt dem, til
bød at køre ind over dem i spidsen for stormtropperne.
Også fra dansk side skildres forholdene som ganske elen
dige. »Her var på den ene side af byen nogle nylig be
gyndte og uforfærdigede volde og grave, mangesteds tørre
og mestendels ikke vand udi dem over en mands knæ,
mangensteds ingen brystværn, og hvor der var brystværn,
var de ikke så høje, som de skulle værge for benene, ingen
batterier, ikke en stormpæl og ej heller palisader«, siger
Hjørring.12
D isse skildringer må være overdrevne. Københavns
volde var ikke i forsvarstilstand. Kanonerne stod i Tøj
huset og ikke på voldene, disse kunne vel også være sam-
menskredne her og der, de manglede palisader, og gra
vene var ikke oprensede, men det er et faktum, at de på
forbavsende kort tid blev bragt i stand. Den 13. august
blev det pålagt de adelige, der havde gårde i København,
at stille en karl eller kvindesperson med spader til at ar
bejde 3 dage på voldene, hvad der ikke tyder på det store