Borgerne under belejringen
19
dorff, hvori det hedder: »Jeg har talt med borgmestre og
råd og befinder, at det hel meget skulle animere dem, om
de bekom offerterne efter indlagte koncept. Synes eders
excellence, at det måtte befordres in duplo, at et til den
gejstlige stand og et til borgmestre og råd solenniter måtte
overantvordes, så knnne rektor magnificus, bispen med
nogle af den lærde stand og borgmestre og råd med nogle
deputerede af det fornemste borgerskab der til beråbes,
og derimod begæres, at de sig igen godvilligen ville ind
stille, med hvis de i denne tid kunne opbringe. Jeg mener,
det skulle være et middel til alt det, som muligt var. Ind
stiller og til eders excellence, om ikke for den 8. punkt
med kunne annekteres, at døtrene måtte gå udi lige arve
lod med sønnerne. Gud i himmelen alting udføre til sit
navns ære og dette riges frelse og redning.
Hafnia 10. august 1658.
Heinrich Muller.«8
Brevet tyder unægtelig på en spændt situation mellem
borgerskabet og rigsrådet. De nye betingelser synes at være
noget i retning af et ultimatum for at stille pengemidler
til rådighed for forsvaret.
Det nye koncept blev drøftet og ændret. Det 8. punkt,
som Henrik Muller anbefaler, kommer således slet ikke
med.
Men drøftelserne blev ikke langvarige, man nåede til
enighed så betids, at man endnu samme dag kunne lade
trykke og udsende de foreløbige privilegier.
Til indledning hedder det, at kongen og rigsrådet havde
tænkt over de tjenester, som såvel den gejstlige som den
borgerlige stand havde ydet riget, og derfor besluttet at
give dem nye privilegier. »Og eftersom disse vanskelige
tider ikke har kunnet tilstede, det udi værk at stille, så
har vi dog erklæret os på borgerskabets indlæg, det udi