23 / 237
Borgerne under belejringen
21
extenderet, tillige med vores elskelige Danmarks riges råd
underskrevet og beseglet. Givet på vort slot i København
den 10. august, anno 1658.
Frederik.«9
Hermed havde horgerne fået de væsentlige af de økono
miske rettigheder, der var krævet. Med hensyn til ligheden
med adelen var man nået langt ud over maj kravene, idet
der på væsentlige områder var nået fuld lighed med den,
og hvad det politiske angår, skulle løftet om København
som en fri rigsstad og en fri rigens stand give alle fornødne
garantier.
Der er ingen tvivl om, at løftet om privilegierne fik en
overmåde stor betydning for stemningen i borgerskabet.
Det bortskyllede åringers nedfældede følelser af tilside
sættelse og forurettelse. Det gav forjættelser om en strå
lende fremtid for byen og borgerne; de fik åbenbart følel
sen af, at de ikke alene skulle kæmpe mod en grum fjende,
der ville ødelægge dem, men for en gylden fremtid for dem
selv og deres børn. En stærk fæ llesfølelse greb forsva
rerne. »Da sendte Gud ret en eneste ånd ud over vor kon
ge, over rådet, over høvdinger og herrer, gejstlige og verds
lige, borgere og gemene, håndværkerburs, ja end de fat
tige folk, som uden portene havde m istet al deres formue,
glædede sig ved, de kunne holde fjenden ude. - Ingen fand
tes den anden for god eller for vis, ingen af særdeles ind
bildning egensindig, ingen søgte egen ære og berøm
melse«.10
Anders Matthiesen Hjørring mener også, at rygtet om
privilegierne, der snart nåede til Karl Gustav, fik ham til
at ændre sin beslutning om at storme byen straks. »Der
fjenden havde spurgt, at borgerne havde fået nye privile
gier, blev det ham af Gud som en ring i næsen, at han for
andrede sit forsæt. . . . Thi der ikke en, men nogle gav kon
gen af Sverrig det råd, han straks skulle angribe Køben