25 / 237
Borgerne under belejringen
2 3
arbejdsbehov. »Man må undre over det svære arbejde, som
de belejrede i meget få dage bragte i stand, såvel med pali
sadering af staden, som ved udbedring og fuldførelse af
de kun halvt fuldførte værker«, hedder det.13
Og præsten Wallensbech skriver 16. august:
En uge stor forandring gav
m ed vold e, værn og vand i grav.
Der er ganske vist heller ingen tvivl om, at der blev slidt
overmåde bravt på voldene i disse dage. Ingen sparede sig.
»Ingen alder, intet køn og ingen stand var forskånet for
arbejde, der var intet menneske så dovent eller så vanar
tet, det jo gerne ville stræbe og arbejde«.14 »Der hver
havde fået sin post, så begyndte de, som havde kloge hove
der og havde set noget tilforn, at se og tænke sig om; de
så, her lå en mægtig fjende udenfor, her var øde volde,
ingen brystværn for dem, gravene tomme og lidet vand
udi; så begyndte så den ene, så den anden at tænke: Jeg
må se mig om, jeg får noget for mig, om fjenden vil umage
sig, han ikke straks får lige åben for mig. Så begynder den
ene, så den anden, at kaste lidet op for sig, de kunne have
noget brystværn for sig; der de havde det, så tænkte de, de
ville se, de kunne få stormpæle i deres brystværn. . . . Den
ene gik fort hermed, den anden ligeså, ville omsider ingen
have sin post lumpen og slemmeste, så at øvrigheden ret
måtte se deres lyst i en sådan hast at få et sådan stykke
arbejde færdig. . . . - Da var det at undre, at en god enig
politie med mindre udgift, dog større umage og besværing,
kunne på nogle få dage bringe mere til rette på voldene,
end ellers nogle år kunne ikke med stor besværing og
pengeskat. . . . - Der til medskaffede hver sig for deres po
ster kurve i steden for skansekurve, hvilke de ikke kunne
få så snart i en hast gjort, men så tog de kurve, de havde
i deres huse med to øren ved, bar dem på volden, fyldte
dem med jord og møg og satte dem for sig på deres bryst