30 / 237
2 8
Gunnar Olsen
dem satte jeg m ed egen hand
og m in e kamm erader.
Studenterne kom snart i ilden i de talrige udfald, der blev
foretaget. Det ser dog ikke ud til, at korpset blev sat ind
i sin helhed, men derimod til, at det udelukkende var fri
villige, der gik med. Anders Hjørring fortæller herom: De
som så, hvor lystig og gerne de ville ud til udfald, kunne
ikke andet end højlig forundre sig, alligevel de ofte så, en
kom de indbærende slet død, en anden kvæstet, en anden
ilde skændet; dog gav det dem ingen frygt, men mere fri
modighed og fyrighed. Da gik herud både af studenter,
hvoraf også nogle blev døde, nogle blev kvæstede, så og af
håndværksburser.23
Tallet og navnene på de studenter, der faldt under kam
pen, kendes ikke. Der foreligger en udtalelse fra profes
sorerne om »at studiosis, som i sådan tjeneste for fædre
landets defensión afgå, kan (uden betaling) tilstedes be
gravelse i Hellig Trefoldigheds Kirke (T rin itatis), efter
som de godvillig uden nogen betaling stride for deres fæd
reland«.24
Mens studenternes kampiver og offervillighed således
var varm og ægte, havde de åbenbart vanskeligheder ved
at udholde den strenge tjeneste på volden. Den før citerede
poet skriver om denne:
Men der nu fæ rd ig var den vold
herop vi måtte klavre
til sk ildervagt og nattehold
dog k læ derne var magre.
Den lunte var vort sejerværk
thi man ej hørte klokke
og efter den m ått’ goden klerk
på vold en stå og rokke.
Jeg holdt det ud så mangen nat
vel i tre stærke stunde
af kuld og hunger så format
at jeg »Wer da« næ p ’ kunne.