34 / 237
32
Gunnar Olsen
Levnedsm iddelforsyn ingerne og priserne
Et hovedproblem for enhver belejret by og fæstning er
forsyningerne med levnedsmidler. På dette område havde
København til en begyndelse så dårlige forhold som vel
muligt. Belejringen blev indledt på en årstid, da forrådene
hos borgerne var på et minimum . Bønderne havde endnu
ikke høstet, og intet nyt korn var ført til staden. Ej heller
var efterårsslagtningerne begyndt, og tilførslerne af fisk
fra Norge og Island var endnu ikke kommet. Der blev hel
ler ikke tid til at samle noget sammen. De få dage mellem
Karl Gustavs landgang og byens indeslutning gav ingen
muligheder for at samle forråd. Der blev givet befaling til
at høste kornet på Islev mark; om man nåede at få det
indenfor voldene, er uvist. Ligeledes manglede man foder
til rytteriets heste, brændsel og mange andre ting.
Kort efter belejringens begyndelse blev der undersøgt,
hvor store forråd af levnedsmidler borgerne havde. Hvor
grundig undersøgelsen var, vides ikke; rimeligvis har man
været forsigtig med at røbe alt, hvad man havde. Men
undersøgelsen gav i hvert fald det mistrøstige resultat, at
der så godt som ingen forråd fandtes hos købmændene.
Enkelte af de bedst stillede borgere havde forråd for deres
eget hus til 4-6 uger, andre til 14 dage, men størstedelen
af de almindelige borgere havde slet ingen forråd, men
måtte leve af, hvad de kunne skaffe sig fra dag til dag.
Det varede da heller ikke længe, før der blev knaphed på
levnedsmidler, og priserne begyndte snart at stige. Dette
ramte straks de uformuende store skarer, og allerede den
23. august så regeringen sig nødsaget til at udstede for
ordning om maksimalpriser. Efter denne skulle 1 tønde
udenlandsk rug sælges for 4 sletdaler og 1 tønde dansk
for 3 sletdaler, 1 tønde malt for 3 sletdaler, 1 tønde byg for
2 sletdaler 2 mark. Boghvedegryn, byggryn og havregryn