38 / 237
3 6
Gunnar Olsen
tidig at blokaden løsnedes, da den svenske flåde nu måtte
tage sig af hollænderne.
Med den hollandske orlogsflåde fulgte en koffardiflåde
med allehånde tilførsler; mens orlogsflåden kæmpede med
svenskerne, nåede førselsskibene ind til København, og
dermed var al nød foreløbig afhjulpet, så meget mere, som
den hollandsk-danske flåde nu var herre i Øresund, så der
kunne komme tilførsler fra Lolland og Falster; ligeledes
blev der hentet fourage og foder fra Hveen,44 og der blev
truffet foranstaltninger for at få større tilførsler fra Lü
beck.45
Den gode tid varede dog kun kort. Vinteren satte ind
allerede sidst i november, og dermed skabte isen vanske
ligheder for forsyninger fra søsiden.
En prisliste fra juleaftensdag viser priser, der lå højt
over de i august fastsatte maksimalpriser. 1 ringe ko
kostede 44 rigsdaler, 1 middelmådig stud 64 rigsdaler, 1
tønde smør fra Lübeck 60 rigsdaler, 1 lam 12 rigsdaler,
1 kalkunsk hane 8 rigsdaler, 1 gås 5 rigsdaler, 1 høne
i y 2
rigsdaler.46 Måske skyldes de høje priser dog, at efter
spørgslen før højtiden var særlig stor. Skønt svenskerne
foretog skinangreb juleaften, så alle mand måtte på vol
dene, synes der dog at være blevet spist godt.
I januar 1659 lykkedes det trods is og blokade at få en
del forsyninger ind i byen. Der kom tilførsler fra Holland,
fra Danzig og fra Ålborg; fra et grundstødt svensk skib
hentedes 300 tønder smør, og fra Bornholm kom »mange
laster kød, smør, flæsk og levende kvæg, får, lam og anden
god viktualie«.47
Da den svenske storm med så stort held var hievet af
slået natten mellem 10. og 11. februar, var den um iddel
bare fare for København overstået, men forsyn ingssitua
tionen var stadig alvorlig, ja, månederne efter stormen
blev endda de hårdeste for befolkningen. Svenskerne hav