35 / 237
Borgerne under belejringen
3 3
måtte koste 7 sletdaler 2 mark tønden, smør 30 sietdaler,
oksekød 8 sletdaler, hollandsk sild 9, jysk vårsild 5 siet
daler 2 mark, lyneburger salt 6 sletdaler, 1 skæppe hol
landsk humle måtte koste 42 sletdaler, 1 skippund flæsk
24 sletdaler og 1 skæppe hvide oste 15 sletdaler.34
Den 1. september blev der tillige sat takster for detail
priserne. 1 groft brød, der vejede 1 ^ skålpund 4 lod,
skulle sælges for 2 skilling, 1 potte øl måtte koste 1 sk il
ling, 1 skålpund smør 11 skilling, 1 skålpund flæsk 6 sk il
ling, 1 skålpund saltet kød 3 skilling, 1 skålpund hvid ost
5 1/2
skilling, 1 skålpund grøn ost
3y2
skilling, 1 skæppe
lyneburger salt 3y2 mark.
Det hedder i forordningen, at eftersom adskillige viktu
alier og andre varer udi denne belejrings tid nødvendigt
behøves, som ikke ombæres (undværes) kan og hos en del
både i vor købstad København og Christianshavn god pro
vision over, hvad de selv har behov, skal befindes. Da
efterdi enhver sit fædrelands og egen frelse samt liv og gods
forsvar mere pligtig er, det til gemene at opsætte end sin
egen private fordel at iagttage: — og det hedder videre,
at hvis nogen ikke vil sælge deres varer for den takst, de
er sat til, da skal sådanne varer være forbrudt.35
Helt afskåret fra omverdenen var hovedstaden dog ikke.
Amager var på danske hænder, og denne rige øs forråd
kunne blive af væsentlig betydning for byens forsyning.
Man søgte da også tidligt at træffe foranstaltninger mod, at
de faldt i svenskernes hænder. Det blev pålagt bønderne at
føre deres korn, hø og andre varer til Christianshavn, og
kvæget skulle vogtes således, at det under et eventuelt an
greb kunne drives ind under Christianshavns volde. Be
boerne fik også pålæg om at flytte til Christianshavn, men
det modsatte de sig kraftigt, og de fik lov at forblive på
deres ø.36
Amagerbønderne forsøgte åbenbart også at udnytte si
tuationen, for den 25. august måtte der sættes maksimal
3