40 / 237
3 8
Gunnar Olsen
Og Wallensbech stemmer i:
På påskeaften fin d es fal
mad, malt og brød i hobetal,
at Amagtorv og torvesp and
sin provian t ej sæ lge kan.
April forløb nogenlunde. Et stort proviantskib kom fra
Lübeck, og et svensk skib med proviant blev opbragt.
Dette kup fik det ferske kød til at falde til 5-6 skilling
pundet.51 Maj bragte tilførsler af korn og malt; således
kom 28. maj et lybsk skib med malt, der solgtes til 5 rigs
daler tønden, »som kom byen til megen hjælp og undsæt
ning«, thi det havde knebet stærkt med det uundværlige
øl.52
I juni strammede svenskerne blokaden, og en del lybske
skibe med proviant blev taget. I månedens løb steg pri
serne atter voldsomt. Den 22. skriver Wallensbech:
Den dyre tid tiltager nu
som ikke kom i vores bu,
den tomm e kurv og torvesp and
har ikke kød til nogen mand.
Knapheden mærkedes også ved hoffet. Der udstedes der
for et nyt spisereglement. Kongen og prinserne skal her
efter have 10 retter mad til middag, 10 retter til aften, og
derefter kommer en faldende skala, hvad retternes antal
angår. Lavest i rækken står kammertjenere, lakajer og
fyrbødere med 4 retter til middag og 2 til aften. Desuden
skal kokkene »ikke alene fly maden overalt renlig og som
det sig bør velsmagende til, men endog så, at de give, for
dele og anrette udi fadene fuldkomne retter, såsom de det
af køkkenskriveren annammer i synderlighed kød, fiske
mad, salat og gemyse«. Dette tyder trods alt ikke på den
store nød ved hoffet, men ikke desto mindre sendte de
fremmede gesandter, der fik deres tilførsler fra Sverige,
den 22. juni forsyninger af fersk kød til hoffet, og den 3.