41 / 237
Borgerne under belejringen
3 9
juli forærede den engelske admiral Montague et helt skib
med øksen, får og lam til kongen.53
Mens hoffet således blev reddet, måtte den gemene
mand endnu en tid kæmpe mod dyrtiden. »Den 25. juni
kostede 1 lammefjerding, som man havde købt før så til
års for 12 eller 13 skilling, nu 14 mark og 1 skålpund
fersk kød 1 mark, 1 skålpund flæsk 1 mark, 1 par høns
14 mark, 1 par unge ænder 13 mark, 1 par kalkunske høns
12 rigsdaler, 1 par unge kyllinger på 6 uger 8 mark, 1 snes
æg 4 mark, 1 fed gås 18 mark, 1 skålpund smør 2 mark 12
skilling, 1 blød fisk, som tilforn kunne købes for 6 a 8
skilling, kostede 1 mark 8 skilling«.54
Det fremgår tydeligt af prislisten, at det var de luksus
betonede varer, der var steget mest.
Imidlertid kom den dansk-hollandske flåde den 3. juli
til Sundet, så den svenske flåde måtte fortrække, og da
blokaden var hævet, strømmede forsyningerne i stor
mængde ind til København.
En væsentlig rolle for forsyningerne spillede den store
engelske flåde, der lå i Sundet under admiral Montague.
Englænderne fandt snart ud af, at her var forretninger at
gøre, og tog ivrigt del i handelen. »Og da begyndte engel
ske galioter og slupper at føre os adskillig fetallie an. Ja,
går på Skåne og Sjælland at hente stude og allehånde le
vende kvæg, så og brændeved, smør, ost og andet at føre
os til ret idelig, moksen hver dag. Ja, end købte i sven
skens lejr og lod drive her for portene at sælge, så der var
vel de, som skadede intet på denne belejring. . . . Da gik
der mad af æderen til København«.55
Det sidste lyder unægtelig noget ejendommeligt, men
umuligt er det ikke. Når svenskerne ikke kunne sulte Kø
benhavn ud alligevel, kunne de jo lige så gerne tjene nogle
penge på den, og forretningen har sikkert været god. Hvad
de solgte, har de jo nok haft til røverkøb. Det falder i
øvrigt godt i tråd med en beretning om, at nogle fremse-