37 / 237
Borgerne under belejringen
3 5
folk såvel af gejstlig som verdslig måtte lade sig traktere
med en spegesild, tør fisk, ost, ærter og ringe øl, ja, mange
gange ilde søden (kogt) for ildebrands skyld. Jeg vil ikke
tale om fattige gemene, som opholdt livet mestendel med
sild, ost og brød og ringe cavent (ø l), fast værre end vand
for medicis at agte, om end ikke mange blandede eddike
og vand sammen at drikke. Dog for brød kan vi ikke fuld
takke gud. Alligevel var her iblandt os sådan allerønske-
ligste sundhed og ingen gængse store sygdomme«.38 Selv
om Hjørring i sin almindelige tilfredshed med forholdene
andetsteds påstår, at hver såvel fattig som rig kunne købe
både øl, brød, fisk og salt kød, er der dog ingen tvivl om,
at hungersnøden truede.
Spørgsmålet var nu, om København kunne få tilførsler
udefra. Til kampen på voldene kom kampen for tilførs
lerne. Fra landsiden var det ganske udelukket, og til søs
holdt den svenske flåde byen i en blokade. Var denne blo
kade effektiv, og kunne den opretholdes i længden?
Gennem august og det meste af september synes ringen
at have været sluttet tæt, men sidst i september løsnedes
den. 25. september kom et større skib fra Lolland, som dog
hovedsagelig bragte mandskab.39 Den 28. september erob-
redes en galiot ladet med klæde og stenkul, varer, der var
højst velkomne,40 og d. 30. slap et hollandsk skib ladet
med sild ind i havnen; de 20 læster blev stillet til rådighed
for borgerskabet for en pris af 10 sletdaler pr. tønde, re
sten opmagasineredes i Tøjhuset.41 Endnu bedre gik det 2.
oktober, da et skib med 2000 tønder rug og 800 tønder
hvede blev opbragt.42
Alligevel kneb det hårdt. Den 15. oktober måtte der sæl
ges 500 tønder rug af den reserve, der fandtes på Proviant
huset, og ligeledes blev der alvorlig mangel på foder til
hestene.43
Imidlertid var rygtet om den hollandske flåde nået til
byen, og det betød, at store tilførsler kunne ventes, og sam
3 *