39 / 237
Borgerne under belejringen
37
de måttet opgive håbet om at tage byen med sværdet, i
stedet for bestræbte de sig des ivrigere for at sulte den ud.
Adskillige skibe med tilførsler blev taget af svenskerne i
februar måned.48
I marts slap enkelte mindre skibe ind til København,
men forsyningerne kunne langt fra tilfredsstille hehovet,
og knapheden blev mere udtalt. Det ser også ud til, at der
er drevet sortbørshandel med den smule, der kom ind i
byen, idet der den 21. marts udsendtes ordre om, at alle
skibe og skuder, der kommer til København, skal gøre
regnskab for de varer, de medfører.49 Men midt i måneden
brød isen op, og i den sidste uge nåede en del skibe atter til
havnen. Den 27. marts jubler Wallensbech:
Råkøller og kalve
fra sundet er fal
små spæde lam - høner
gryn, ærter og bønner
i fuld hobetal.
En prisliste fra 2. april viser nogenlunde rimelige priser:
1 tønde hollandsk rug kostede således 13 mark (3*4 siet
daler). 1 skålpund kød 14 skilling, mens det den 26.
marts havde kostet 20 skilling. De mere lækre ting note
redes dog stadig meget højt. 1 kalkunsk hane kostede 8
daler.
Alligevel følte man sig ovenpå. Hjørring skriver: »Da
holdt vi det for et mirakel, at vi så adskillig fetallie fal på
Amagertorv, og vi så torvespande med brød, ost og andet
at købe og sælge, der hvor vi tilforn så ryttere og soldater
med bøsser og gevær, thi til denne dag kom der ret stor
Guds velsignelse til torvs, som de hollandske fra Bornholm
og andet steds førte hid og solgte, som høkersker havde
købt og slagtet, at fattige folk, som ikke kunne købe store
høveder, kunne få sig små stykker«.50