45 / 237
Borgerne under belejringen
4 3
holdene i lyse farver, i overensstemmelse med tendensen
i hans bøger: at vise, hvorledes Gud holdt sin hånd over
København og ledede alt til det bedste for alle, men det
fremgår tydeligt nok, at problemet var der, og at det voldte
betydelige vanskeligheder at løse det. »Om end denne fare
gik over alle, så gik det dog sureste og besk ud over de ge
mene og ringe. Thi de rige lod pungen og penge til, men
de gemene og ringe lod liv og helbred til, som dog er langt
højere at skatte end penge og gods, at sætte det i vove udi
frost og kuld, sne og slud og lange, mørke nætter«.
De svenske håbede på, der skulle blive uenighed i byen,
og på, at de gemene folk skulle komme i trængsler og m i
ste modet. Men kongen og øvrigheden sørgede for, at bor
gernes enighed ikke blev brudt.68
Belejringen betød en stor omvæltning af byens erhvervs
liv. Mange sædvanlige arbejder blev bragt til standsning.
Men de arbejdsløse fik mulighed for at skaffe sig føden
som soldater. Såvel fattige håndværkssvende som drenge
blev nødt til at lade sig hverve, ligeledes en del borgere,
der var udarmede, siger Hjørring. Mange af dem kom ind
i de hollandske regimenter, hvor de havde den fordel, at
de fik omgående betaling.69
En særlig ynkelig kategori af fattige var folk fra forstæ
derne. De hørte i forvejen til de ringest stillede, og nu blev
de pludselig berøvet deres tilholdssted og ejendele. Da hu
sene blev brændt, blev fattige folk af med det, de havde,
for kongens, kronens og byens frelse, hedder det. De var
husvilde, deres midler var ringere end mange betleres, fordi
de bluedes for at trygle, de ville hellere arbejde og lide
nød. Også disse måtte under fanerne, »for at de ikke
skulle blive aldeles hjælpeløse«.70
Fra øvrighedens og myndighedernes side gjorde man
en del arbejde for at hjælpe de fattige. Der blev set gen
nem fingre med mindre uregelmæssigheder. Om det tid
ligere nævnte forhold, at fattige brød tømmeret af husene