42 / 237
4 0
Gunnar Olsen
ende svenske officerer, ifølge Hjørring, før stormen skulle
have forskaffet sig store kornforråd for at kunne tjene på
det ved salg til de formentlig sultne københavnere, når
først byen var erobret.
I efteråret 1659 lykkedes det at få store forsyninger. Bl.a.
kom 5 skibe fra Island med kød og fisk. 1 tønde sild kunne
nu fås for 10 sietdaler og 1 tønde torsk for 8, mens 1 fad
lybsk øl solgtes for 5 rigsdaler og 1 tønde rostockerøl for4.56
Selv om der således skulle være nogenlunde rigeligt med
mad i byen, kneb det åbenbart med fordelingen. Blandt
andet følte nogle soldater sig forfordelte, de påstod, at de
ikke havde fået penge eller haft kvarter i 11 uger, og de
gik derfor den 4. februar 1660 løs på høkerskerne på Ama
gertorv og tog deres kød, smør og fisk fra dem. Nogle bor
gere søgte at beskytte konerne, og det kom til et helt slag
med kårder og stænger, men borgerne blev slået af marken
og måtte søge tilflugt i husene.57
Hen på vinteren var tilførslerne så rigelige, at priserne
faldt på de fleste varer. 1 tønde malt kunne fås for 14
mark, 1 lispund flæsk for 8 mark.58 Men i marts 1660 lyk
kedes det igen for en kortere tid for den svenske flåde at
blokere København, og atter blev der for en tid mangel i
byen, der behøvede stadige tilførsler.
Endelig blev freden sluttet, og den 22. maj 1660 be
gyndte svenskerne at bryde lejren ved Brønshøj ned. Før
de forlod Sjælland, holdt de store udsalg af kvæg, stude,
får, lam og gæs, som de havde taget fra bønder og herre
gårde, og solgte dem til københavnerne.59 Dette var sik
kert nødvendigt for og tillige velbetænkt af borgerne, for
det tog sin tid, før portene blev åbnet og forsyningerne
normale. Først da svenskerne var borte fra Sjælland, vo
vede man at åbne Københavns porte, og den første torve
dag blev holdt 14. juli, da »så vi først bonden holde torv
udi København, hvilket vi ikke havde set på en måned nær
i to år. Og vi kunne ikke andet end højligst undres, at no