Borgerne under belejringen
41
gen bonde havde endnu efter slig udgifter til fjenden både
ko, so, får og lam, gæs, høns, smør og ost at sælge«.60
Ved siden af levnedsmidlerne var brændselsforsyningen
et af den belejrede hovedstads store problemer. Hvor me
get træ og tømmer der i almindelighed førtes til Køben
havn, vides ikke, men alene hoffet fik tusinder af læs år
ligt. Nu var alle tilførsler afskåret, og der blev tilmed stil
let store ekstra krav om tømmer til palisader og til vagt
huse på volden. Brændselsmangelen blev da også stor. Når
fæstningen havde fået sit, blev der ikke meget tilbage til
borgerne. Det kneb med brænde til at brygge, bage og koge
med, og at fyre for opvarmningens skyld har de færreste
kunnet. Folk har frosset meget, de lange vintre igennem.
Alle midler måtte tages i brug. I begyndelsen tog man
tømmeret fra de nedbrændte huse i forstæderne til pali
sader. Da det var brugt, måtte man gribe til andre midler.
Den 6. oktober blev det påbudt at nedrive en del øde huse
i byen, og der fortsattes: »og eftersom formenes, at endnu
skal befindes en parti tømmer på adskillige steder her udi
byen, så synes bedst, at efterdi borgernes huse tilforn er
besøgt, og hvis de allerede havde, er borttaget, at der da
måtte bevilges mænd, som udi adelens, de højlærdes og
kongens tjeneres gårde og pladser kunne forfare, om der
fandtes tømmer, før de gamle huse blev nedbrudt, thi om
de end skønt blev nedtagen, ville dog forslå en ringe ting
til palisader«.61
Den eneste reserve, man havde, var lunden på Amager.
Herfra blev der bevilget træ til bagere og bryggere, og en
del blev hentet til slottet. 15. marts 1659 blev det forbudt
alle at hente træ derude, »eftersom erfares, at der udi lun
den på Amager ikkun skal findes ganske få træer -, (og)
på det vi ikke selv skal fattes ildebrand til vor egen samt
bagersets og bryggersets nødtørft«.62 I juni fik bagerne dog
udvist 100 træer fra Amager, »eftersom der skal være stor
mangel for brændeved hos bagerne«.63