44 / 237
4 2
Gunnar Olsen
En smule brænde førtes til København på de skibe, der
nåede byen, og det solgtes til himmelhøje priser. Den 28.
maj 1659 kostede en favn dobbelt ved, 2 alen langt, 20
rigsdaler,64 og endda havde man om foråret sendt en spe
ciel brændeflåde til Jylland under stærk konvojering, »da
brændeved var så overmåde dyrt i København og endda
ikke var at få for penge. Den 14. april kom skuderne lyk
keligt tilbage.65
Om de fattiges besværligheder med brændsel fortæller
Hjørring: »Her var en meget ond tid om vinteren for fat
tige folk for ildebrand, synderlig for dem, som havde huset
fuldt af små børn, der ville have nogen varme, så at mange
ret af største nød blev tvunget til at brække af husene,
som de i boede, fjelle og andet hvad de kunne komme med
lempe at bruge blandt stenkul«.66 Forsyningen med hø til
rytterhestene var også vanskelig. I vinteren 1659 døde
heste af hunger, hedder det. Man hentede noget hø fra
Hveen, og i sommeren 1659 slog man hø på Saltholm og fik
det bjerget til byen. Amager kunne også yde noget. Bøn
derne på Amager tager for et læs ringe hø 10, 12, 13, 15, 18
daler (sletdaler), og somme tager 14 rigsdaler. Havde det
ikke været for det hø, de bekom fra Saltholm, da havde
det været meget dyrere, hedder det.67
Sociale forhold
Der blev ikke regulær hungersnød i København under be
lejringen, men der var altid knaphed og dyrtid og lange
perioder med alvorlig mangel. Mange har utvivlsomt ind
imellem levet på sultegrænsen, nogle er vel kommet under
den.
Spørgsmålet er, hvorledes tidens trængsler blev fordelt
over de forskellige sociale lag. Hjørring beskæftiger sig i
høj grad med dette problem. Han skildrer som altid for