31 / 237
Borgerne under belejringen
2 9
V ild ’ jeg og efter møde slig
m ig lægge til at sove
så m onne straks opvække m ig
en torden af kartove.25
Det kneb som omtalt for studenterne at underkaste sig
den strengere disciplin, militærtjenesten krævede. Den 23.
august traf en major, Sten Andersen Bille, alle norbag-
gerne (de norske studenter) i en klynge, og en af dem,
Lavrits Gram, var i klammeri med en officer. Da majoren
hørte, Lavrits Gram »brugte munden så meget«, befalede
han ham at gå i arrest. Han nægtede det, indtil majoren
trak sin kårde. Men nu blev de andre studenter oprørske.
Imidlertid kom kong Frederik, der red sin runde på vol
den, til, og majoren klagede over studenternes ulydighed.
Da han red videre, var studenterne endnu mere forbitrede
og råbte, at de ikke var soldater, og at de ikke ville have
nogen i arrest. En af dem, Clavs Kjerulf, råbte, at de ville
tage den arresterede ud af arresten. Nu ville majoren også
arrestere ham, men han nægtede at lade sig arrestere.
Imidlertid var studenternes egen fører, Mogens Krag,
kommet til, og han trak sin kårde mod Kjerulf, og sam
tidig kom kongen tilbage, og han blev så oprørt over tu
multen, at han trak en pistol for at skyde studenten, men
denne så sit snit til at forsvinde. Under den påfølgende sag
for consistorium hævdede studenterne, at majoren havde
givet dem onde og ubekvemme ord og blandt andet kaldt
dem skoledrenge. Resultatet blev, at Lavrits Gram fik tre
dages arrest i consistoriekælderen, mens Clavs Kjerulf
selv skulle forlige sig med kongen, hvilket også lykkedes
ham.26
Den 5. september fik rektor og professores brev om at
tilholde studenterne at holde deres poster og ikke forlade
dem uden orlov.27
En måneds tid efter konfirmerede kongen et sæt krigs
artikler for studenterne. Disse pålagde for det første stu