28 / 237
2 6
Gunnar Olsen
S tud en te rn e
Som nævnt dannede studenterne et særligt korps. De fik
opfordring til »efter andre lovlige akademiers eksempel«
at melde sig til kamp, da »den højeste nød udfordrer, at vi
denne stad og fæstning vil lade forse, hvortil os folk og
soldater i den hast mangle«. En del af studenterne fulgte
straks opfordringen. På en dags tid oprettedes et korps på
266 mand, henimod halvdelen af de studerende. De stil
lede dog visse betingelser, idet de bad om, at de til fører
måtte få Mogens Krag, »som er indfødt dansk kavaller og
bedst kender danske studenters humør«. Ligeledes ville
de selv vælge deres underofficerer, og disse skulle be
handle dem som frivillige studenter og ikke traktere dem
med hug eller slag eller med unyttig udskælden, så længe
de gjorde deres pligt og tilbørligt lystrede kommando. De
forlangte desuden, at studenter, som manglede midler til
deres underhold, skulle nyde indkvartering helst hos pro
fessorerne, at de stadig skulle nyde deres privilegier og im
munitet og ikke være undergivet nogen verdslig øvrigheds
jurisdiktion, og at de, når der atter blev fred, måtte blive
foretrukne fremfor andre ved embedsbesættelser, og ende
lig, at en dygtig kirurg skulle stå til rådighed for dem, der
eventuelt blev kvæstede, og at de, der blev invalider, skulle
være forsikret om fremtidigt underhold.19
Studenterne tog fat med frisk humør. De fik anvist et
stykke af volden fra Rosenborg hen imod Østerport som
deres særlige afsnit. Det var et af de steder, hvor volden
var svagest, og de måtte straks gå i gang med at udbedre
den. En af deltagerne, Johan Monrad, beskriver de første
dage på volden således: »Volden var her ganske nedfal
den, og vi måtte selv gå og trille med hjulbørene om dagen
for at befæste det sted, vi skulle stå og forsvare. Obersten
og de andre officerer gik hver med sin hjulbør for ved os
og trillede, for at den ene ikke skulle være bedre end den
anden«.20