Borgerne under belejringen
27
Dog havde nogle åbenbart visse vanskeligheder ved at
indrette sig under den militære disciplin. Allerede den 15.
august hedder det, at de ikke møder så flittigt på deres
poster, som andre undersåtter. Og de formanes til ikke at
forlade deres poster uden officerernes tilladelse. De, der
forså sig, trues med relegation fra universitetet eller an
den straf.21 Og den 17. august blev en student, Hans Lau-
ritzen Nidrosiensis, stillet for konsistorium, den akademi
ske domstol, for at have udvist ulydighed mod Mogens
Krag. Han forklarede, at denne havde anvist ham en post,
hvor der endnu ikke var arbejdet på volden, og han havde
da sagt: »Det nytter ikke, at vi arbejder; vi har arbejdet
på to poster og er blevet taget derfra, og nu, da vi har træl-
let den hele dag, skulle vi sættes her på en post, som der
ikke er arbejdet på«. Derpå havde han kastet sin høsse fra
sig, hvorefter Mogens Krag havde ladet ham arrestere.22
En af studenterne berettede senere i et digt om sin tid
på volden. Han skildrer, hvorledes han blev udstyret med
musket, bandoler og ulveklinge og fortsætter:
Men dette var kun idel skæmt
m od det, som efterfølger;
endnu jeg har det ikke glemt,
jeg det ej h eller dølger.
Man trækket ned os til den vold
m ed piber, trom ’ og fane
ved Kongens Have stod en stald
d id m onne man os mane.
Der blev befalet os en post
mod fjenden at forsvare,
den skulle vi i tø og frost
med vågent øje vare.
Men h er var ikke brystvæ rn sat
ej h eller storm epæ le,
hvor bag vi kunne dag og nat
for fjendens skud os fjæle.
Her mangled kurve fyldt med sand,
h er mangled palisader;