114 / 433
107
tilstede, Alle i fuld Gala. Rygtet gaaer, at den ameri
kanske Orlogsmand, der skal føre Bogen over Atlanter
havet, er under Opseiling. P. er bange, han veed ikke,
hvorfor ; maaskee er det Øieblikkets Alvor, der har grebet
ham; han kryber sammen bag Overtoldinspecteuren,
men da han snart opdager, at dennes Dimensioner ere
tor ringe til at skjule ham, gaaer han strax om bag
Havnecapitainen, hvor han er fuldstændig dækket. Det
er ham, som om der laa en Ulykke i Luften, og som
om der maa skee noget Forfærdeligt, naar Amerikaneren
kommer. Enkelte Repræsentanter for Pressen ere ogsaa
mødte. Den alvorlige Holdning hos Redacteuren af
»Dagens Nyheder« og den noble ditto hos Redacteuren
af »Nationaltidenden« klæder Situationen godt. Den
danske Nation er repræsenteret paa værdig Maade,
naar Amerikaneren kommer.
Pludselig skimtes han i det Fjerne. Tydeligere
og tydeligere fortoner han sig, jo nærmere han kommer.
Hvilke imponerende Sider! Stjernebanneret vifter i den
friske Brise, og paa Mastetoppen er heist blaa Vimpel
med Ordet
»Phlateybook«
i Hvidt. Nu er han
lU
Sø
mil Nord for Trekroner. »Gud, hvor det er klodset,
at vi ikke er seilede ham imøde«, siger Overtold
inspecteuren; »maaskee han slet ikke seer os, men bliver
liggende for Anker ved Trekroner«. — Øieblikkelig
tilbyder »Dagens Nyheder« og »Nationalen« sig at gaae
i en Baad for at redde Situationen, men i det samme
aabner Orlogsmanden et saa øredøvende Brag afKanoner,
at man, skjøndt der skydes med aldeles røgfrit Krudt,
ikke kan see en Haand for sig. Det er, som om Himmel
og Jord stod i Et og lige skulde til at revne. Dette
Hahøj bliver han ved med i en halv Times Tid. En
hver maa tro, at det er simpeltvæk et Bombardement,
og P., der ryster som et Espeløv over alle Lemmer,
hvisker til Havnecapitainen, om han ikke synes,
det var det bedste ligesaagodt strax at overgive Fæst
ningen, naturligvis mod fri Afmarsch med klingende
Spil. Havnecapitainen mener, at man først burde forsøge
med en Parlamentæri Imidlertid vedbliver Yankee
do odie at skyde, som om han var reent rundtosset. Da
arriverer det Skrækkelige, som P. havde anet. Medens
det hele natyrligvis er løst Krudt, der jo kan gjøre
omtrent samme Spektakel som Skarpladning, er det,
ved en reen Feiltagelse selvfølgelig, overseet, at en af
Kanonerne er ladet med en rigtig Kanonkugle omtrent
af Størrelse som en brav stor Keglekugle. Vedkom
mende Kanon er rettet mod Land i AiFyringsøieblikket,
og Kuglen stryger lige over Langelinie, hvor Over-
bibliothekaren ved det kgl. Bibliothek med høi Cylinder
og
2
Bøger under Armen netop gaaer sin Morgentour.
Kuglen farer bardaus igjennem Hattem, der i ringere
Tid, end vi have brugt til at beskrive dette, er for
vandlet til en forvirret Blanding af hvad man paa Norsk
kalder — og rimeligvis paa Dansk ogsaa ret snart vil
kalde — Filler, der ovenikjøbet ere spredte omkring
paa Spadserestien. Begrebet Hat er ikke til at gjen-
kjende i disse, og efter at have betragtet dem et
Øieblik med Vemod, spadserer Overbibliothekaren bar
hovedet videre med roligt Aasyn. Naa, der er jo ikke
skeet nogen stor Ulykke, thi det var, som der staaer i
Visen, »en gammel Tørv«, og det bliver jo i hvert
Fald den amerikanske Orlogscapitain, der kommer til
at erstatte den i iste Instants, og han vil selvfølgelig
have Regres til Verdensudstillingen. Den barhovededje
Embedsmand føler sig imidlertid noget trykket af de
mange forbausede Blikke, der stirre paa hans laagløse
Hoved og gaaer ind i det første Hatteudsalg i Bredgade
for at kjøbe en ny Hovedbedækning. Hermed er alt-
saa den gamle Hat ude af Sagaen. —
Drømmen skifter. Vi befinde os ombord paa den
amerikanske Orlogsdamper paa Tilbagereisen til Chicago.
Punch, forklædt som Bibliothekassistent, er ombord med
12 Gefreidere med skarpladte Geværer, der skulle passe
paa Flatøbogen ved Dag og Nat. Selve Bogen op
bevares i Capitainens Kahyt i et tredobbelt Jernskab,
ved hvilket 3 Gefreidere stadig have Post med Ordre
til uden Pardon at nedskyde Enhver, der maatte stille
sig i mistænkelig Position til den uerstattelige Bog,
uden Persons Anseelse. Hver 2den Time afløses Vagten,
der saaledes har 6 Timers Hvil for hver
2
Timers
Vagt. Forsaavidt er altsaa Alt i Orden. —
I Førstningen gaaer Alt ogsaa godt. Punch kommer
efterhaanden paa en gunstig Fod med Broder Jonathan,
der hver Morgen, naar han viser sig paa Dækket,
hilser ham med et: »How d’ye do, Mr, Inspector?«
Hvortil P. med et velvilligt Grin svarer: »Thank ye,
very well, Sir.« — »Slept well to night?« spørger
Broder Jonathan videre. — »Yes, yes, ves o. s. v.
(6 a 7 Gange gjentaget, som Regelen er). —
(Fortdrømmes).