![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0025.jpg)
25
Dobbeltsceneinstitutionen og den nye Ordning var kun i Kraft i Sæsonen
1 9 3 1
—
32
. Ordningen brød sammen i det første Aar, og Ministerenmaatte i Henhold
til Lovens Bestemmelser opløse Institutionen fra 1. Juli 1932, hvorefter Ordningen
af 1911, blot med den Ændring, at Dobbeltscenedrift blev bevaret i Henhold til
den Ministeren ved Lov af 31. Marts 1928 givne Bemyndigelse, paany traadte i
Kraft for Sæsonen 1932—33.
I Sæsonen 1933—34 administreres udelukkende paa Finanslov og Rigsdags
beslutning.
I store Træk belyser Historien de opstillede Problemer paa følgende Maade:
1
. Fra alle Sider tiltræder man den Opfattelse, at Staten som Kulturstat bør
støtte den dramatiske Litteratur og Kunst, specielt Det kongelige Teater
som det almindelige Forum for denne særlige Kunstform.
2. I overvejende Grad indtager man det Standpunkt, at hvis man stod frit, vilde
man næppe finde den dramatiske Kunstform egnet til Statsdrift, men vi
har nu engang fra en fjern Fortid Det kongelige Teater som Statsinstitution.
Med dette Forhold maa man regne. Derfor staar man ikke frit.
3
. Som Yilkaar for Statens Støtte bør der stilles særlige kunstneriske og nationale
Krav til Teatrets Repertoire.
4. Teatret var oprindeligt Holbergs Scene. Skuespillet er det væsentlige og afgø
rende. Det store Flertal anerkender imidlertid Værdien af de senere tilkomne
Kunstarter, Opera og Ballet, og ønsker deres Opretholdelse ved Det kongelige
Teater. Alle Kommissioner og Regeringsforslag, med Undtagelse af Keiser-
Nielsens Afviklingsforslag af 1919, staar paa dette Standpunkt, men enkeltvis
hæver der sig i Rigsdagen Røster, som møder skiftende Tilslutning, om Op
givelse af Opera og Ballet eller Opgivelse af Operaen alene. Keiser-Nielsens
Afviklingsforslag mødte afgørende Modstand og faldt ved 1. Behandling.
5. Spørgsmaalet om Teatrets Ledelse og Personale har været forskelligt løst i
Tidens Løb. Magten lagt i en enkelt Mands Haand eller fordelt paa flere
Hænder efter de paagældende Personers administrative eller kunstneriske
Kvalifikationer, om end med Tendens mod Enkeltmandsledelse samt med
afgjort Tendens mod Frigørelse fra ministeriel Indgriben og mod et vist Selv
styre for at sikre den bedste kunstneriske Indsats.
Pensionsordning eller Engagement med delvis privat Forsørgelse har
skiftet ligesom Lønningssystemer, med Hensyn til hvilke Feusystemet dog
maa anses for endelig skrinlagt.
6
. Teatrets Budget blev indtil 1859 optaget i Finansloven, og Statens Tilskud
blev hvert Aar optaget med det Beløb, der bragte budgetmæssig Balance.
Fra 1859—78 udgik Teatrets Budget af Finanslovens Tekst, men blev optaget
i Anmærkningerne. Fra 1878—1903 vendte man tilbage til Budgettets speci
ficerede Optagelse paa Finansloven, men forlod atter dette Princip fra 1903
i Henhold til Teaterloven af 1903.
Med Hensyn til Statens voksende Tilskud betegnes Udviklingen af
Rigsdagens stigende Krav om Tilskuddets Nedsættelse og dets Begrænsning
til et fast Beløb, som ikke maa overskrides.
7. Spørgsmaalet om Dobbeltscenedrift rejses af Kammerherre Fallesen overfor
Ministeriet, men kommer først officielt frem i Kommissoriet af 1893. De der
efter følgende talrige Debatter i Rigsdagen drejer sig i væsentlig Grad om
dette Princip. I Teatrets Indstillinger, i Udvalg og i Ministeriets Overvejelser
4