![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0029.jpg)
29
Meningerne var imidlertid delte om,
hvorledes
Styrelsesreformen burde være.
Et
M indretal
foreslog, at Teatret som hidtil fik en
Chef
til øverste Leder, men med
en særlig „
øk onom isi Direktør
“ ved sin Side. Chefen skulde have „fremragende
administrative Evner og personlige Egenskaber, som i særlig Grad gør ham egnet
til at lede en Institution, hvor saa forskelligartede Interesser gør sig gældende,,;
men det var upaakrævet, at han knyttedes til Teatret „paa anden Maade, end det
hidtil har fundet Sted“. Mindretallet understregede stærkt, at „Det kongelige
Teater
fø r s t og frem m est
er en
K un stanstalt
med de deraf følgende Forpligtelser“
og var derfor imod at lægge
hele
den øverste Myndighed i Hænder paa en Mand,
der specielt var valgt til at varetage de
økonomiske K rav.
Den foreslaaede „økono
miske Direktør“ og Lederne af Skuespil, Opera og Ballet skulde derfor staa „som
sideordn ede
Embedsmænd ved Teatret“ ; Chefen som den afgørende Myndighed.
Et
andet M indretal
foreslog, at Teatret
helt
skulde ledes af
„en adm in istre
rend e Direktør,
en Mand, som var kendt med Principperne for en stor Virksomheds
Drift“, og „som stiller
hele
sin Arbejdskraft til Teatrets Disposition“. Dette
Mindretal frygtede ikke, at de kunstneriske Interesser derved blev traadt for nær.
— Et
tredie
Mindretal ønskede ogsaa „en stærkere økonomisk Ledelse under
forsvarlig Varetagelse af de kunstneriske Interesser“ ; men det afgørende var ikke,
om man fulgte det ene eller det andet Forslag, men derimod
Valget
af Lederens
eller Ledernes
P erson.
Mindretallet tog altsaa ikke bestemt Stilling til de to For
slag, men fremsatte heller ikke noget selvstændigt Forslag.
Hele
Udvalget var imidlertid enigt om, at,
hvis
det første Forslag fulgtes,
burde den økonomiske Direktør have
Vetoret
i større økonomiske Spørgsmaal,
og opstod der saa Divergens med Chefen, skulde Sagen indankes for Ministeren
til endelig Afgørelse. Ligeledes var der Enighed om, at Chefen og den økonomiske
Direktør (eventuelt altsaa den administrerende Direktør) sammen med 1ste Scene
instruktør for Skuespillet, Kapelmesteren og Sceneinstruktøren for Operaen og
Balletmesteren skulde danne et
Raad,
der ikke blot fastlagde Ugerepertoiret, men
drøftede alle vigtige Spørgsmaal vedrørende denkunstneriske Arbejdsplan
i
Sæsonen.
Til dette kunde saa andre ved Teatret (Scenemester og Garderobeforvalter) til
kaldes; og naar det drejede sig om Drøftelse af et Skuespil eller en Operatekst,
skulde
„den litterære Konsulent“ (
Censor)
tilkaldes. — Spareudvalget gik saaledes
ind for Teatrets Selvstyre.
Da nævnte Udvalg arbejdede, var
Grev Brockenhuus-Schack
(siden 1913)
konstitueret Chef; den kunstneriske Direktør var Skuespiller
Joh an n es Nielsen.
Betænkningen satte sig nu først det Spor i Teatrets Ledelse, at
W. G. Norrie
1922
efter den kunstneriske Direktørs Afgang udnævntes til
„økonomisk Direktør
“, og
at den kunstneriske Direktørstilling ikke genbesattes. Saaledes var det første
Mindretals Tanke virkeliggjort. Men 1924 indførte Undervisningsminister Fru
Nina Bang
en ny Ordning efter det andet Mindretals Tanker. Chefen afskedigedes,
og Direktør
Norrie
udnævntes til administrerende Direktør. Han fungerede som
saadan til 1930, da Loven om Dobbeltscenedrift gennemførtes (efter at 1928 Loven
om Radiofombygningen var gennemført). Hverken finansielt eller repertoire
mæssigt mærkedes afgørende Ændring efter de forskellige Styreformer.
Bemærkningerne til Lovforslaget om Dobbeltscenedriften, der fremsattes
af Minister
B orgbjerg
i Folketinget 7. November 1929, hævdede Nødvendigheden
af, at man kom bort fra den uholdbare Ordning med „Forstrækninger“ ; der maatte
skabes Teatret en holdbar økonomisk Basis, uafhængig af det aarlige faste Tilskud.
Samtidig maatte Teatrets administrative, organisatoriske Ordning ændres. Tanken