27 / 163
III.
Det kongelige Teaters Ledelse, Organisation samt
Repertoireforpligtelse.
A. Udvalgets Indstilling.
Efter Forslag fra Formanden for Teaterkommissionen af 1933, Departe
mentschef
Graae,
nedsattes som et af denne Kommissions Udvalg et Udvalg til
Behandling af Spørgsmaalet om Teaterledelsens Organisation og Kompetence samt
Teatrets Bepertoireforpligtelse.
Udvalget har haft følgende Medlemmer:
Professor, Dr.
J . Oskar Andersen
, Formand.
Redaktør
Axel Garde.
Kontorchef
M. Korsgaard.
Teaterchef
Andr. Møller.
Fhv. Minister, Pastor
P ovlsen,
M.F.
Redaktør
Georg Wiinblad.
Udvalget, der afholdt sit’ første Møde 6. September 1933, afgav Betænkning
den 28. December 1933.
I.
Det ledende Princip i Stats- og Lovgivningsmagtens Forhold til Det kon
gelige Teater har i de sidste Decennier været: at give dette den størst mulige
S elv
stændighed.
Motiveringen herfor var aldeles gennemgaaende, at der dermed
skabtes de bedste Betingelser for Teatrets kulturelle Indsats og samtidig den
største Sikkerhed for dets Økonomi.
Som Bemærkningerne til det Lovforslag: „Om Det kongelige Teaters Drift
(som Dobbeltscene), der fremsattes i November 1929, rigtigt udtalte, hævdede
saavel Teaterloven af 1903 som den af 1911, at Teatret vel skulde være en
Stats
an sta lt
for de
tre
Kunstarter og drives under Overtilsyn af Ministeren,
m en
„med
en m ere f r i og selvstændig S tyrelsesform
end den, Statens Institutioner almindeligvis
har“. Teatret var dog
bundet
til en bestemt
R ep ertoireforpligtelse:
nemlig til „uden
Ensidighed at opføre de bedste dramatiske Værker saavel af ældre som af yngre,
navnlig danske, Forfattere og Komponister“, men det
økonomiske
Selvstyre
pointeredes ved Indførelsen af det
fa s te
Statstilskud og ved, at Teatrets Drifts
budget
ikke
mere skulde optages paa Finansloven. For det Tilfælde, at Teatret,
der var uden Reserver, kom ud for at behøve midlertidig Støtte, skulde Staten
dog være forpligtet til
foreløb ig at forstrække
Teatret med Penge, som hurtigst muligt
skulde tilbagebetales. Men netop i Aarene efter, at Loven af 1911 havde gjort