392 / 437
DEN NYE DAG
Urettens Tusmørke, Ufredens Nat,
Taabernes Taage — se alt skal jeg fælde!
ny Mænd jeg kalder i Stævn og til Rat —
Nyværk til Bod for det bristende Ælde!
Snillet var Krigsbaalets nærende Ved,
brug det til Gavntræ i Folkenes Fred —
Fredsværkets Værge I smede og hvæsse
netop i Krigsgudens flammende Esse!
Jeg er den nye, den sejrende Dag, —
aarie, o Ungdom, jeg lyser dig vaagen,
Arbejdets Ungdom af Hundrede Fag:
Motorens Sønner og Sønner af Bogen —
kalder dig ud, at du soler dig stærk,
vækker til Nybyggets vældige Værk,
kimer mod Livet og Lykken og Nyet, —
tag mig til Tegn i dit Skjold —
jeg er Gryet!
FR . D A L G A A R D .