395 / 437
ET BLAD AF LÆ G EUDDANNE L SEN S H ISTOR IE I AMER IKA
7
var forskellig og stillede højst uensartede Fordringer i de forskellige Stater.
Derved skabtes der i Amerika alt for mange og navnlig alt for mange slet
uddannede Læger. — John Hopkins Universitet slog den første virkelige
Bresche i dette System. Stifteren havde forstaaet at vælge de rette Mænd
til at føre sine Planer ud i Livet, og i Løbet af faa Aar blev Baltimore
Universitetet det førende i Amerika i Henseende til Lægeuddannelse.
At dette Maal blev naaet skyldtes væsentlig to Foranstaltninger, som
Universitetet — udrustet som det var med rige Pengemidler — konsekvent
søgte at gennemføre: Adgangsprøven til det lægevidenskabelige Studium
blev meget svær (betydelig sværere end vor Studentereksamen) og Fakultets
medlemmerne blev saa højt lønnede, at de kunde ofre hele deres Tid i
Universitetets Tjeneste.
Store og vel udrustede Laboratorier blev oprettede, og hele Læge
skolens Organisation blev præget af Amerikanernes Talent for at skabe
Orden uden unødig Tvang, Disciplin uden Kryben og Høflighed uden
Etikette.
Den første Lærerstab var væsentligst Mænd, der havde faaet deres
Uddannelse i Europa. De fleste af dem virker der endnu. Én enkelt af
dem, den første Lærer i Medicinsk Klinik, W illiam Osler, har for nogle
Aar siden overtaget en Lærerstol i intern Medicin ved Universitetet i
Oxford. —
A f de Mænd, der i Aarenes Løb uddannedes ved John Hopkins Uni
versitetet fandtes mange, der blev Pionerer for moderne Lægevidenskab
ud over Amerika, ikke blot ved deres strenge videnskabelige Uddannelse
og ved deres Forstaaelse af, at den kliniske og experimentelle Læge
videnskab ikke kan Undvære hinanden, men tillige — og ikke mindst —
gennem den Aand, der gennemsyrede alt og alle ved den Skole, hvorfra
de udgik. Og intetsteds findes en bedre Jordbund for en høj og ren Ide
alisme i Videnskaben end i Amerika.
For 25 Aar siden var Lægevidenskaben i Amerika langt under den
europæiske, nu er den paa Linie med os — mindst. Og om 25 Aar vil vi
være langt overfløjede, hvis vi ikke kender vor Besøgelsestid.
CH R ISTEN LU N D SG A A R D .
I TYSKLAND UNDER KRIG OG REVOLUTION.
T^\EN første august 1914 forlod jeg Berlin, en vanvittig ophidset, krigsdrukken
by, hvor vildt fremmede mennesker jublede og græd med hinanden,
men en fuldt ud ordentlig og renlig by, i hvis kæmpetrafik det var let
tere at finde frem end i Københavns i forhold hertil kun svagt befærdede
gader.
Først i maj 1918 efter næsten fire krigsår så jeg Berlin igen. For
andringen var voldsom. Ringe Trafik på Gaderne, overalt, selv i de fineste
huse, alle tegn på forfald: ingen maling, ruder itu, snavs og uorden; et
magert og udslidt folk. Men det var et folk i sejrsrus: Serbien, Monte-
negro, Rumænien og selve det store Rusland, alle var de længst fuldstæn
dig knust, Italien havde lidt et forfærdeligt nederlag, og hærene stod nu
efter en lang række sejre foran Paris. »Englænderne er allerede ved at
indskibe sig,« påstod selv indsigtsfulde folk. Det var svært at hævde af
vigende meninger. Det var også svært at opnå indrømmelser i krigs