394 / 437
DERUDE FRA
Forhaabentlig vil i Fremtiden de gamle Alum
ner i højere Grad, end det hidtil har været Til
fældet, være Aarsskriftets Medarbejdere. Som Ind
ledning hertil giver vi i Aar Ordet til Kollegiets
to første
doctores,
Dr. med. C.
Lundsgaard
og
Dr. phil.
Louis L. Hammerich,
som hver for sig
vil fortælle om Oplevelser og Indtryk fra Ud
landet.
ET BLAD AF LÆGEUDDANNELSENS HISTORIE
I AMERIKA
1V/IAN fortæller, at en rig Baltimore-Købmand John Hopkin paa sine gamle
Dage spurgte sin Læge paa hvilken Maade han paa samme Tid kunde
gøre sin Hjemby mest Nytte og bevare sit Navn fra Forglemmelsen: Ved
at skænke Byen et Hospital eller et Universitet? Lægen svarede ham:
Bedst ved at gøre begge Dele. Og Resultatet af denne Samtale blev John
Hopkins Universitet og Hospital i Baltimore, Maryland.
Dette skete for kun 25 Aar siden paa et Tidspunkt, da Amerika havde
faa Universiteter, der hævede sig op over Middelmaadighed og Dilettant
isme, og i hvert Fald kun ejede et Par Lægeskoler, der kunde maales med
en international Alen.
Harward-Universitetet i Boston, Mass., var dengang det berømteste og
førende Universitet i Amerika og er det stadigt for saa vidt »Humaniora«
angaar. Næst efter i Rang kom Yale-Universitetet i New Haven, Conn.,
og Ann Arbor i Michigan. Men de til disse Universiteter mere eller
mindre løst knyttede Lægeskoler (eller medicinske Fakulteter) stod den
gang ikke Maal med de Dele af Universiteterne, der repræsenterede klas
sisk Filologi og de øvrige Humaniora, skønt disse i nogle Henseender
heller ikke var stort bevendte.
Den mægtige Udvikling, der fra 60erne i forrige Aarhundrede havde
fundet Sted inden for Lægevidenskaben og da særlig inden for den »expe-
rimentelle Medicin« var gaaet saa godt som fuldstændigt Amerikas Dør
forbi. Man sad stadig isoleret i den rene Empirik, der oven i Købet ofte
blev fortyndet og forfiadet gennem mere eller mindre naive teoretiske
Spekulationer. De amerikanske Lægeskoler var for største Delen rent
private Institutioner, der drev Forretning i Lægeuddannelse og derfor søgte
at gøre Affæren saa lukrativ som muligt. Prangende Annoncer i Bladene
lokkede Elever til i Massevis ved Løfter om hurtig og billig Uddannelse
og Udsigt til en indbringende Stilling efter endt Studium. »Jus practicandi«
erholdt man efter at have aflagt en Prøve for en offentlig Kommission, der