400 / 437
EDGAR A L LAN P O E : »KLOKKERNE «
der med jernhaard Klokkeklang
paa de hjælpeløse Hjerter stabler Stene
og ensformigt toner, toner.
De er ikke Kravl og Kræ,
ikke Folk og ikke Fæ,
men Dæmoner.
Deres Konge selv fremlokker
Helvedslarm fra haarde Klokker,
mens hans Krop krampagtigt rokker,
i en djævelsk Latter rokker;
mens han holder Tiden, Tiden
i en rastløs, rytmisk Gliden
frem i Takt med Djævleklokker,
Djævleklokker;
holder Tiden, Tiden, Tiden
bunden til en rytmisk Gliden
ved det Brag og ved det Bulder,
der fra rustne Klokker ruller,
mens han rokker, rokker, rokker;
holder Tiden, Tiden, Tiden
i en rastløs, rytmisk Gliden
ved de haarde Klemt af Klokker,
Klokker, Klokker,
dybe Hulk fra skræmte Klokker,
Klokker, Klokker,
Djævleklokker,
ved de stærke Støn og dumpe Døn af Klokker.
Oversat a f H JA LM A R P E D E R S E N .