Previous Page  91 / 437 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 91 / 437 Next Page
Page Background

AMERIKANSKE STUDENTERHJEM

9

er opkaldt efter Bogstaverne i det græske Alfabet (t. Eks. Eta Sigma My,

der var Navnet for det første kvindelige Studenterhjem i Boston) —

sluttes der Venskab for hele Livet, ikke blot med samtidige, men ogsaa

med forhenværende Alumner, der vender tilbage til Hjemmet ved aarlige

Sammenkomster. Jeg behøver ikke nærmere at udvikle, hvad Betydning

det har for den unge Alumne at komme i Venskabsforbindelse med Mænd,

hvoraf mange sidder i indflydelsesrige Stillinger. Men ogsaa for Højskolen,

til hvilken Hjemmet knytter sig, spiller dette en vigtig Rolle. De amerikanske

Universiteter og tekniske Højskoler er for det meste private Institutioner,

hvis Udvikling og Trivsel i høj Grad beror paa Gavmildhed hos forhen­

værende Elever. Og Broderskaberne danner det naturlige Bindeled mellem

Alumnerne og alma mater.

Det amerikanske Studenterhjem bliver derved Midtpunktet for en Virk­

somhed hvis Betydning rækker langt udenfor Studenterhjemmels Vægge.

Af.

C. HARDING.

BLOMSTER.

J

eg

sidder og ser paa en Buket Blomster. Jeg vil prøve paa at beskrive

dem. De er meget store, de yderste Blade er lyserøde, og for hver

Krans Blade, man kommer ind, bliver Farven klarere, til den tilsidst bliver

snehvid, og aller inderst inde sidder to smaa Blade, de er røde som Blod.

Jeg sidder og ser paa denne Buket, og saa ser jeg, at ved hver Blomst

sidder en Knop.

Jeg prøver paa at tænke Blomsternes Tanker, først de udfoldedes:

De tænker: Hvorfor brød man vore Stilke, det var ikke dig, dei nu

sidder og betragter os; men sig mig, gjorde han, der gav dig os, dig Glæde

derved? Kan I glæde Jer over, at vi lider?

Jeg prøver paa i Tanken at svare dem: Ja, han der gav mig Jer, gjorde

mig Glæde. I voksede ude i hans Have, der har I mange Sødskende; de

savnede Jer, da han brød Jeres Stilke og gik bort med Jer, og Taarerne

laa paa deres Blade og glimrede i Solen; men ingen i Verden er uundvæi-

lig, I heller ikke; andre er kommet i Jeres Sted. Mig glæderi, ham glædede

I da han saa mine Øjne straale ved Synet af Jeres Skønhed, da han saa

mine Læber kysse Jer. Smerten I led, varede kun en Brøkdel af et Sekund;

opvejes den ikke tusindfolk af den Følelse, at gøre Mennesket glad.

Og jeg mærker paa deres Duft, der bliver stærkere, som jeg sidder og

ser paa dem, at de forstaar mine Tanker.

Knopperne tænkte: Se de dejlige Blomster, det er vore Mødre; som vi

er, har de engang været, som de er, skal vi engang blive.