95 / 437
UPSALA
13
mig dunkelt fra Geografien, at Ørebro og Eskilstuna ernærede sig hæderligt
af Knivfabrikation,
men da jeg lor Øjeblikket interesserede mig ulige meie
for at sove, erklærede jeg på mit mest fejlfri Svenske, at det sikkert var
»bra mycket trefligare« over Stockholm, hvorpå han lod mig væie i Fied.
Hvem skildrer da min ubehagelige Overraskelse i Stockholm om
Morgenen, da jeg opdagede, at Norrlandstoget går 3 Min. før Malmøtoget
kommer ind. Jeg begyndte så småt at angre mine natlige Drømme. Nu
kunde jeg få Lov at vente i Stockholm til om Aftenen, men dels havde jeg
set »Målarens Perle« før, dels er samme Perle ikke overvældende morsom,
når man er ganske alene og ikke kender en Sjæl i liere Miles Omkieds.
Ved Hjælp af en Køreplan regnede jeg imidlertid ud, at jeg alligevel
kunde nå Morgentoget oppe i Ockelbo, hvis jeg tog over Upsala-Gefle.
Jeg startede altså og glædede mig til at se Gelle (2 Min. Ophold), hvis
blotte Navn altid
i Skolen indgød mig så stor Respekt. Men det gik ikke
så let
I Upsala forlangte de en fabelagtig Pris extra lor at expedere mig
over Gefle, efterdi det var en privat Jernbane. Efter bedste danske Opskrift
forsøgte jeg naturligvis at prutte med dem, men de lod til at være neder
drægtig principfaste, og da jeg ikke vilde betale så meget, matte jeg altsa
bekvemme mig til at vente i Upsala den Søndag. Jeg begav mig ud lor
at »titla« på alt det mærkværdige og om muligt få en lys Idé, der kunde
få Dagen fra Kl. 11 F m . - 8 Aften til at gå på en fornøjelig Måde.
Jeg tænkte et Øjeblik på at gå til Rector magnificus og præsentere mig
som Repræsentant for Hagemanns Kollegium og på den Konto blive vist rundt
de forskellige Steder i Byen, men såsom det var Søndag, opgav jeg strax en
så
u g u d e l i g
Fremgangsmåde. - Men stop! - Havde ikke min gode Ven
og »Broder«, Kamrer
E.
oppe ved Sundsvall, en Svoger, der studeiede dei i
Staden? — jo — og jeg havde engang set hans Fotografi, så jeg kunde vel
hitte ham på en eller anden Måde. Ganske vist var han Teolog - men
enfin - så var han vel også lettere at få Tag i; for hvor er en ordentlig
Teolog Søndag Formiddag Kl. 11? - I Kirken naturligvis. - Altsa »klef«
jeg op til Domkirken, stillede mig op udenfor Indgangen og forkoitede
Ventetiden med at beundre den herlige gamle gothiske Bygning udvendigfra.
At komme ind gik nemlig ikke; for når Prædikenen er begyndt, far ingen
PPNå — Folk begyndte at strømme ud, ældre Damer og Herrer med
højtiddige Miner, unge »flickor« med mindre do., »låroverksgossar« med
absolut Mangel på Højtidelighed (de
skal
gå i Kirken
e f t e r
Tur liveranden
Søndag) nogle Studenter med Briller og udpræget teologisk Udseende, ja
sågar en enkelt »bevaring« (af en Fejltagelse vist); men Originalen til mit
Fotografi kom desværre ikke. Jeg forsøgte at spørge et Par af de mest
teologiske Studenter, om de kendte fil. kand.
B.
og hans Bostad, men
uden Held.
Misfornøjet vandrede jeg ud i Gaderne tor hitte på noget nyt.
Da fanges mit Øje pludselig af et Ansigt, som tilhører en ung, meget
høj, slank og elegant Gentleman, der i et ulasteligt Kostume promenerer