96 / 437
14
UPSALA
sin Elegance op og ned ad Drottninggatan til Glæde for Byens kvindelige
Ungdom. Det kan ikke være andre end ham, selv
0111
hans Udseende
karambolerer aldrig så meget med mine Begreber om en Teolog. Jeg går
»genast« løs på ham og — ganske rigtigt — det er fil. kand. Hr.
Torsten B.
Efter at Forbavselsen for hans og Gensynets Glæde (om jeg må bruge det
Udtryk) for mit Vedkommende har sat sig lidt, fremfører jeg mit beskedne
Ønske: at se alt, hvad der overhovedet er at se i Staden og saa iøvrigt
have det lidt »trefligt« Resten af Tiden.
Skæbnen er mig gunstig, jeg har truffet den rette. Min Cicerone er,
foruden at være til. kand. og Teolog i sidste Semester, tillige Indehaver af
liere Tillids- og Hædershverv på Universitetet og blandt sine Kolleger og
er mig en fortrinlig Fører. Vi begynder med Domkirken, der er lige så
herlig indvendig som udvendig, passerer derfra det gamle, smukke Universitet,
der nu er Domarkiv og når det nye flotte Universitet, hvor Upsalas
2000 Studenter henter deres aandelige Næring. Efter en kort og andagtsfuld
Dvælen i dette Andens Tempel går det videre, forbi »Carolina rediviva«,
det store Universitetsbibliotek, der desværre er lukket i Dag. I fornem Stil
fuldhed ligger det på en Høj midt for Drottninggatan, så de på Strøget
prbmenerende Studenter stadig ved Synet af det kan mindes om alt det, de
ikke lærer ved al gå på Strøget. Vi når efter en drøj Klatretur Slottet, der
ligger på Uplandsslettens eneste Bjerg og fuldstændig behersker Omgivelserne.
Det er gammelt, egentlig grimt som om det var tegnet af en Polytekniker
nled Lineal og Trekant; men det virker netop ved sin Enkelhed og sin Be
liggenhed. Heroppe fra har man et herligt Overblik over Byen, som ligger
udbredt for vore Fødder, delt i 2 Halvdele af Fyrisån.
Vi stiger atter ned i Staden. Turen gaar
1111
til »Stockholms Nation«.
Del er en ganske mærkelig og i hele Verden vist enestående Ting, delte
Nationsliv; — hver Nation (d. v. s. svensk Landsdel) har sit eget Hus og
sin Forening — med Undtagelse vist af »Skæåvningerne«, men de er heller
ikke rigtig svenske og siges at spekulere i et lille særskilt Kongerige Skåne,
efter at de har set Nordmændenes Held.
Men nu er det højtidelige Slut; vi går en lille »Glunte-Tur« og de
— har jeg nær sagt — gamle, kendte Steder passerer Revy — Flustret,
Dragarbrunn, Set. Eriks grand, Fyrisån; alle disse i sig selv højst borger
lige Foreteelser får alligevel en egen Glans for enhver Beundrer af Wenner-
bergs udødelige Værk.
Vi havner naturligvis på »Gåstis«, Studenternes og altså Stadens Kafé.
Den er moderniseret siden Glimtens T id ; men alligevel, der er en egen
Stemning over den fra gamle Dage. Her på denne Plet har måske Glunten
og Magisteren drukket det første Glas på el fortsat og angenehmt Bekendt
skab; og — der i en Krog omgivet af el lystigt Selskab sidder så minsandten
selveste
Kalle
P., der nu i 15 År har studeret Zoologi i Upsala d. v. s. for
ikke at sprede sig, har han kun studeret Bierne; men ondskabsfulde Tunger
påstår rigtignok, at han endnu aldrig har set en B i; derimod skal han liere
Gange have set »flugan«.