100 / 437
18
TANTE THEODORA
Aksel Mørch :
Olieskitse.
TANTE THEODORA.
M
e l l e m
alle de elskelige tanter jeg har truffet i mit liv, er der ingen der
kan sammenlignes med min egen tante Theodora, og det har altid været
mig en gåde, hvorfor hun aldrig blev gift; jeg må antage at der ligger en eller
anden tragisk historie bagved, ellers må det have været nogle mærkelige mænd
der levede for 20—30 år siden. Men tante er ikke blevet bitter deraf, blot måske
lidt mere fordomsfri end damer plejer at være i hendes alder. Det jeg beundrer
mest hos tante Theodora, er hendes ævne til at omgåes unge; hun er ikke blot
tålt men virkelig elsket af os, og i hendes smukke lille lejlighed samles en hel
kres af unge mennesker, for hvilken hun er det naturlige midtpunkt. Hun er så
menneskelig og så klog, og hendes syn på livet er dog ikke mindre lyst end de
unges, hendes interesser mindst lige så alsidige; hendes forhold til os er derfor
slet ikke som en mors, men i virkeligheden som en god og klog venindes.
Men tante Theodora har en svaghed; hun er næsten altid optaget af at få
en eller anden ung pige af sit bekendtskab diskret praktiseret over i den gifte
stand; hun gor det naturligvis ikke i nogen ond hensigt, det er hendes oprigtige