KongligeBlindeintitutsHistorie

Skriftet sluttede med en kortfattet Fremstilling af Blinde-

undervisningens daværende Udviklingstrin og de i Institutterne

benyttede Metoder.

Da der fra Bestyrelsens Side var fremført Ønsket om

at erfare Noget ovn de forskellige Metoder,

gjør jeg i dette

Afsnit opmærksom paa, at der ikke kan være Tale om Me

tode i den Forstand som i Døvstummeundervisningen, hvor

det drejer sig om Anvendel

sen af forskellige Meddelel

sesmidler og Midler til Kund-

skabserhvervelse. Læsningen

med Fingrene kan dog kun

spille en underordnet Rolle

i Sammenligning med den

mundtlige Meddelelse, „og

underordnet i en langt høj

ere Grad, end det er Til

fældet ved de Seendes Un

dervisning. Der er ingen An

ledning til Strid; thi det kan

ikke falde Nogen ind at ville

udelukke den mundtlige Med

delelse for Læsningen med

Fingrene. Der bliver kun

Tale om et Mere eller Min-

„ ,

J. Gimdet.

dre. Snart supplerer man

Lærerens Undervisning ved Anvendelsen af Monitorsystemet

(som i Berlin og Munchen) eller den indbyrdes Undervisning

(som i Linz) samt selvstændig Eftertænken af det Gennem-

gaaede; snart tager man sin Tilflugt til den for seende Børn

almindelige Lektielæsning, idet man da lader trykke Relief

bøger over samtlige Skolefag (som i Paris og tildels i W ien)“ .

I det følgende Afsnit, der omhandler Forskellen i Be

handlingen af de enkelte Fag, hedder det blandt Andet:

„Instituttet i

Paris

er det af Udlandets Institutter,

i hvilket

Forholdet mellem Læsning og Skrivning træder klarest