KongligeBlindeintitutsHistorie

større Betydning i et saadant som Midler til denne Uddan

nelse

Musikken

hedder det bl. A .: „Naar vi betragte den

musikalske Undervisning i Blindeinstitutterne, da have, som

bekendt, navnlig to forskellige Metoder gjort sig gjældende“ .

Den ældre, almindelig benyttede, er den, at undervise uden

Noder, „den nyere, som er udgaaet fra Instituttet i Paris,

benytter et for de Blinde ejendommeligt Nodesystem (systéme

Braille), indrettet ikke blot til at læses, men ogsaa til at

skrives af de Blinde selv“ .

I Erkendelsen af, at de fortrinlige Resultater, som i

musikalsk Retning opnaaedes i Paris, og som jeg allerede

paa min foregaaende Rejse havde lært at kende, især skyldtes

den udstrakte Brug, som gjordes der af

det Brailleske Node

system,

havde jeg, som alt omtalt, foranlediget, at der til-

stodes Kgl. Kapelmusikus Schiott et Stipendium, for at han

kunde faa Lejlighed til at sætte sig ind i det paa selve Stedet.

Hr. Schiott, som havde undervist i Blindeinstituttet efter den

ældre Metode og følt Ulemperne derved, rejste da til Paris

og „gjorde sig bekendt med Systemet, der i den Grad tiltalte

ham, at han arbejdede sig ind i det med en Flid, der kun

kan fremkaldes ved Begejstring for Sagen“ . Efter sin Hjem

komst begyndte han strax at undervise sine Elever i Instituttet

i Systemets Anvendelse.

Angaaende den

tekniske

Undervisning hedder det: „Vil

man se, hvorledes Blinde skulle oplæres i et Haandværk, da

behøver man blot at besøge en af Kurvemagermester

Soelbergs

Timer paa det i Blindeinstituttet indrettede Værksted, og vil

man se, hvad en samvittighedsfuld Lærerinde i kort Tid kan

udrette i Henseende til blinde Pigers og Drenges Undervis

ning i Haandarbejde, da behøver man blot at aflægge Besøg

i en af Frk.

Dans

Timer her i Instituttet".

Jeg slutter min Beretning „med Tilføjelse af det Ønske,

at jeg, naar jeg atter griber Pennen, maa kunne gjøre det

med et direkte praktisk Formaal for Øje“ .