74 / 320
67
praktisk Nytte for dem senere i Livet, medens de paa den
anden Side tillige gjøres bekendt med
Principperne for
Tavleregning,
om ikke for andet, saa dog for at kunne op
stille eller nedskrive større Tal eller Rækker af Tal, som
ere vanskelige at fastholde med Hukommelsen4.
Angaaende den
historiske
Undervisning bemærkes, at
det for de Blinde, om muligt, i endnu højere Grad end for
de Seende er af Vigtighed, at det egentlig dannende Moment
bliver draget frem, og dernæst at det blinde Barn paa Grund
af sit mangelfulde Kendskab til Genstandene og Forholdene
i Livet paa den ene Side savner Interessen for Meget, der
morer det seende Barn, og paa den anden Side trænger til
langt liere og omhyggeligere Forklaringer end dette.
Ved Omtalen af den
geografiske
Undervisning bemærkes,
at denne endnu „lider under Mangelen af tilstrækkelige og
hensigtsmæssige Hjælpemidler og endnu intetsteds har naaet
nogen stor Fuldkommenhed44. De existerende Reliefglober
burde benyttes langt mere end hidtil.
Reliefkort burde
haves i saa stort et Antal, at hver Elev kan have sit.
Der
gjøres ogsaa opmærksom paa det Hensigtsmæssige i at have
særskilte politiske og fysiske Kort.
Den
matematiske
Undervisning indskrænker sig til
Geometrien.
„Medens denne for nogle Institutter (som dem
i Breslau, Paris, Amsterdam, Lausanne og Hamborg) spiller
en ikke uvigtig Rolle, bliver den i andre (som dem i Berlin,
Dresden og Brussel) staaende ved de første Elementer4. Hvor
dette Fag drives bedst, begynder man med at gjøre den
Blinde bekendt med de vigtigste
stereometriske Former
ved
Hjælp af Legemer af Træ, af forskellig Størrelse og indret
tede til at tages fra hinanden („Formenlehre4), og gaar derfra
over til
Flader og Linier
(„Raumlehre4).
Om
Naturhistorien
hedder det: „Den naturhistoriske Un
dervisning antager i Blindeinstitutterne en anden Karaktér end
i Skoler for seende Børn, derved at man savner de sædvanlige
Forudsætninger44. Den gaar først og fremmest ud paa „at
berige den Blinde med de Forestillinger paa de forskellige
5*