66
frem, og hvor begge Fag derfor drives med størst Bevidst
hed og de bedste praktiske Resultater.
Her træffer man
den skriftlige Stil ved Siden af den mundtlige, hvilken sidste
i de fleste Blindeinstitutter i Tyskland i Forening med orto
grafiske Øvelser næsten ganske maa erstatte hin. Ogsaa i
Instituttet i Brussel og i flere andre Institutter staar Skrivningen
i et nøjere Forhold til Læsningen. Hvorpaa beror da Skrivnin
gens større eller mindre Betydning for de Blinde og dens nær
mere eller fjernere Forhold til Læsningen? Derpaa,
hvorvidt
den Blinde skriver en Skrift, som han selv kan læse (Relief
skrift),
og som tillige er hurtig nok til nogenlunde at følge
Tanken og nem nok til ikke at dele Opmærksomheden for
meget. Ingen anden for Blinde hidtil benyttet Skrift tilfreds
stiller disse Fordringer i den Grad som
den Brailleske Punkt
skrift,
som netop spiller en vigtig Rolle i Institutterne i
Paris
og
Brussel, hvor den skriftlige Udarbejdelse er
bleven en integrerende Del af Undervisningsplanen i det
Hele og af Metoden for Modersmaalets Behandling1.
I
Storbrittanien og Irland kæmpede dengang forskellige saa-
kaldte „arbitrary systems“ og det latinske Alfabet i for
skellige Skikkelser med hverandre om Forrangen, og i Tysk
land havde det store latinske Alfabet Herredømmet. I Skriftet
hedder det videre: „Striden [om Valget af Alfabeter] har
fundet en tilfredsstillende Løsning i
Paris,
idet
det latinske
typografiske System og den Brailleske Punktskrift stilles
ved Siden af hinanden som ligeberettigede og med den
Bestemmelse, at supplere hinanden.
Denne Løsning af
Spørgsmaalet, som ikke kunde fremkomme i England, hvor
der kun var Tale om de Blindes Læsning og ikke
0111
deres
Skrivning, synes nu at ville gjøre sig gjældende rundt om i
Verden, idet man i en Mængde Blindeinstitutter indfører den
Brailleske Skrift ved Siden af det latinske Alfabet“ .
Om
Regneundervisningen
hedder det blandt Andet: „I
nogle Institutter har man truffet den forstandige Middelvej,
at Eleverne paa den ene Side fornemmelig øves i
Hoved
regning
som den eneste Fremgangsmaade, der kan være til