264 / 646
Kastellet Frederikshavn som Fængsel.
255
Øjeblik Skildvagten vendte sig for at naa Alarmklokken.
Der opstod nu imellem de to en Kamp, under hvilken
Kjær søgte at faa Skildvagten bort fra Hullet, for at de
andre kunde slippe ud og komme ham til Hjælp. Til
hans Forbavselse og Harme viste der sig imidlertid
ingen. Feje og skrækslagne stod de endnu i Arresten,
fordi ingen turde være den første. Enden paa Kampen
blev da ogsaa, at Kjær blev overmandet og paany sat
fast, men han havde dog den Tilfredsstillelse at se og
høre, hvorledes Kommandanten haanede og udskældte
de andre.
Hans Ihærdighed skulde alligevel faa sin Løn. Flugt
forsøget kom den daværende Prins Frederik (Frederik
VII) for Øre; han ønskede at se Kjær og tale med ham,
hvilket ogsaa skete, og ved den Lejlighed lovede han at
ville tænke paa ham, naar han engang blev Konge.
Dette sit Løfte holdt han : paa sin første Fødselsdag
som Konge lod han Kjær overføre til Forbedringshuset,
og Toaarsdagen derefter, den. 6. Oktober 1850, bley han
sat paa fri Fod efter et IGaarigt Fængselsophold.
Han døde den 9. December 1872x).
I 1846 var Antallet af Fanger saa stort, at der
ekstraordinært maatte indkaldes 86 Mand af 1. Jæger
korps, der dengang laa i Kastellet, til Afgivelse af Vagt
hos dem. Aaret efter blev Fangerne endelig i December
Maaned flyttet ud til Straffeanstalten paa Christianshavn,
hvorefter Krudttaarnene, efter i 30 Aar at have fungeret
som Fængsler, den 15. Marts 1848 blev overladt Ar
tilleriet for at omdannes til Opbevaringssted for Am
munition.
En af de sidste, der under Enevælden i en lang
Aarrække skulde henleve sit Liv under et trøstesløst,
x) Forbryderen Christian Kjær, hans Liv og Levnet.